e-copedia
Kostpris
Tips og typiske spørgsmål
Med tagget “Kostpris”
- Hvordan ændrer jeg kostprisen på en vare?
Hvis din kostpris på en given vare er forkert, skal du lave en lagerregulering. I en lagerregulering er det muligt både at ændre varens kostpris og antal på lager. Da man i e-conomic bruger princippet gennemsnitlig kostpris, skal varens kostpris være 0 når du ikke har nogle varer på lager. Du skal i stedet huske at udfylde feltet "Vejl. kostpris" ved at redigere varen.
- Hvordan skal jeg læse varekontokortet i e-conomic?
Lagermodulet følger den rækkefølge, som handlingerne sker i. For at få et overblik skal du derfor sortere på kolonnen Række (rk.) fra laveste til højeste nummer.
- Hvorfor viser mit varekontokort og mit lager et forskelligt antal varer?
Når man kigger på varekontokortet, tager det kun højde for alle de finansmæssige bevægelser. Dvs. salgsfakturaer, leverandørfakturaer og lagerreguleringer. Når man derimod kigger på vareoversigten i kolonnen ”På lager”, vil den også tage højde for bevægelser på varen, som endnu ikke har regnskabsmæssig betydning. På købssiden er det modtagelser og på salgssiden er der når der laves følgesedler.
- Hvornår skal jeg nulstille mit lager?
Det er vigtigt, dit lager er retvisende, for at regnskabet for din virksomhed bliver korrekt. Det kan dog ske, at dine kostpriser er registreret forkert eller du her fået lagt et forkert antal varer ind på dit lager.
Hvis der er tale om nogle få fejl, kan der rettes op med lagerreguleringer, men hvis lagerbeholdningen eller værdien generelt er misvisende kan det være en fordel at nulstille sit lager og lægge varerne på lager igen med rigtigt antal og korrekt kostpris.
- Hvordan beregner e-conomic varens kostpris?
Kostprisen i e-conomic bliver udregnet som en gennemsnitlig kostpris. Det vil sige, hvis du den ene dag køber 10 æbler til 10 kr. stykket og næste dag køber 10 æbler mere, men til en pris af 5 kr. stykket, så vil din kostpris gennemsnitligt at være 7,50 kr. pr. stk. ((10x10)+(10x5)/20 = 7,50).
Hvis du har købt varer til forskellige indkøbspriser, forklarer det hvorfor din kostpris har ændret sig.
- Hvorfor stemmer rapporten "Finanslagerværdi" ikke med min lagerkonto?
Der kan være flere årsager til at rapporten "Finanslagerværdi", ikke stemmer overens med saldoen på din lager-konto.
Det kunne eksempelvis være..
Der kan være flere årsager til at rapporten "Finanslagerværdi", ikke stemmer overens med saldoen på din lager-konto.
Det kunne eksempelvis være..
- der er lavet en fejl i lageråbningen. Hvis der er mistanke om fejl, er det vigtigt at kontrollere om rapporten "Finanslagerværdi" og saldo på lagerkonto stemte ved åbningen af lageret.
- der er lavet direkte posteringer på lagerkontoen, via kassekladden under "Regnskab". Direkte posteringer vises ikke i rapporten "Finanslagerværdi". Derfor kan der være forskel på den saldo der vises i rapporten "Finanslagerværdi" og den faktiske saldo for din lagerkonto, der vises i din kontoplan eller i rapporten "Saldobalance".
- der er lavet lagerregulering(er) med lagerkontoen, som modkonto. Hvis din lagerkonto er påført som modkonto, når der laves en lagerregulering, vil denne regulering have nul-effekt på regnskabet. Det vil sige, hvis man kigger på lagerkontoen i kontoplanen eller i rapporten "Saldobalance", kan man ikke se nogen forskel før og efter reguleringen. Det er tilfældet, fordi reguleringen blot fører værdi ud og ind på samme konto igen. Rapporten "Finanslagerværdi" vil dog blive påvirket af reguleringen, fordi denne rapport ikke tager højde for hvilken modkonto der påføres, når du laver din regulering. Problemet kan dog løses ved at bruge et finansbilag eller en lagerregulering, der fører den oprindelige regulering retur.
- Hvad bruges feltet 'Vejl. kostpris' til?
Hvis din lagerbeholdning på den valgte vare er i 0 eller minus, vil kostprisen angivet i feltet "Vejl. Kostpris" på varen blive anvendt som kostpris.
e-conomic kan kun beregne en gennemsnitlig kostpris når der er varer på lager, altså når der er registreret et køb med en indkøbspris.
Når du efterfølgende bogfører din vareleverandørfaktura, vil e-conomic kende den reelle indkøbs-/kostpris på din vare og automatisk danne en efterregulering på det salg som er registreret med "Vejl. kostpris".
- Når jeg køber varer, skal jeg så bruge både bestilling, modtagelse og vareleverandørfaktura?
Det er ikke et krav at følge hele flowet trin for trin. Det eneste der er nødvendigt er at bogføre en leverandørfaktura, dette skal gøres for at få værdien af varerne registreret i regnskabet.
- Hvordan angiver jeg en kostpris, på en vare jeg endnu ikke har på lager?
e-conomic beregner en gennemsnitslig kostpris, ud fra indkøbsprisen på varer du har på dit lager. Eftersom der ikke er nogen af denne vare på dit lager, vil den gennemsnitlige kostpris blive beregnet til nul kroner. Hvis du ønsker at angive en kostpris på en vare, du endnu ikke har fået på lager, skal du benytte dig af feltet "Vejl. kostpris" på din vare. Denne pris vil blive anvendt ved salg indtil der kommer varer på lager, og den gennemsnitlige kostpris igen kan beregnes.
Kontakt os
Chat med os nu
Ring til os
Spørg os om alt
man-tors 9-15
og fre 9-14Ring
88 20 48 40Skriv til os
Vi sidder klar til at svare
man-tor 9-20, fre 9-15
og søn 10-13