e-copedia
Om Bank Connect
Servicen er en del af vores pakkeløsninger Plus, Smart og Avanceret.
Bank Connect kan skabe forbindelse mellem dit økonomisystem og din bank, til automatisering af virksomhedens daglige processer omkring betalinger og afstemninger på baggrund af kontoudtog og adviseringer.
Med andre ord, kan systemet overføre alle dine aktiviteter fra din bank, direkte ind i bankafstemningen i e-conomic, så du let og enkelt kan afstemme din bank og lette dine arbejdsgange.
- Funktionen Bankintegration er inkluderet i pakkerne Plus, Smart og Avanceret.
Kært barn har mange navne
Hos de enkelte banker er der stor forskel på, hvordan du bestiller Bank Connect og hvad de informationer, du skal bruge til opsætning, kaldes.
For at gøre det hele mere overskueligt har vi lavet en liste over banker, der understøtter Bank Connect. Her finder du information om hvordan du bestiller løsningen, hos netop din bank.
Søg i listen og læs mere i vores artikel "Få en forbindelse til din bank gennem Bank Connect".
Hvis du allerede har bestilt en Bank Connect løsning og modtaget information til opsætning fra din bank, anbefaler vi du læser artiklen "Opsæt din Bankforbindelse - Bank Connect".
Du kan også læse mere om Bank Connect generelt, enten hos din egen bank, eller på hjemmesiden www.bankconnect.dk.
Vi anbefaler Aiia
Vi anbefaler at du laver din bankintegration via Aiia, i stedet for Bank Connect.
Aiia importerer posteringer fra din bank til e-conomic med kortere intervaller, hvorimod Bank Connect kun overføre en gang i døgnet.
Opsætningen af Aiia kræver kun at du har adgang til din Netbank, og tager i gennemsnit 15-20 minutter, hvor du med Bank Connect skal have kontakt til din bank først.
Var denne artikel nyttig?
Mange tak.
Vi sætter stor pris på din feedback.
Tak for dit svar. Hvad manglede du?