e-copedia

Om bogføringen af salgsmoms i EU og udland

Viden Om
I denne artikel vil du lære mere om, hvordan du skal håndtere dit salg til udlandet. Når du sælger dine varer til kunder i f.eks. både Sverige (inden for EU) og USA (uden for EU/øvrige lande), skal du sikre dig, at du har den korrekte opsætning. Det indebærer at du har valgt de korrekte salgskonti i de korrekte felter under opsætningen af dine varegrupper, for at få momsen placeret korrekt i din bogføring - og dermed i momsopgørelsen.
OBS:
Husk at der grundlæggende er fire ting, du skal holde øje med i forhold til at sørge for, at din moms bliver faktureret og bogført korrekt: din kundes momszone, din vare/ydelses varegruppe, hvilke konti dine varegrupper er indstillet til at bogføre på og hvilke momskoder disse konti er sat op til.

Opsætning af salg til EU og udland

For at se din momsopsætning til salg skal du gå under "Salg", "Varer" og "Varegrupper". Det er varegrupperne i kombination med din kundes momszone der afgører hvilken moms deres salg registreres med. Under varegrupperne vil du kunne se alle varegrupper, momszoner og hvilke konti de er tilknyttet til.  

For både momszonerne EU (rubrik B) og Udland (rubrik C) skal du vælge den salgskonto, der passer til feltet, fra din kontoplan. Det er på denne konto et salg til en kunde med den valgte momszone bliver bogført.

Derfor er det nødvendigt at du i din kontoplan har en salgskonto (eller flere), som er oprettet med den korrekte momskode.

Salgskontoen for varer, der sælges til kunder i EU, er i eksemplet nedenfor kontonr. 1025 med momskoden UEUV 0%.

Har du f.eks. en kunde i momszonen EU (rubrik B) og kontoen for varegruppen under kolonnen EU (rubrik B) er 1025, betyder det at salget skal ramme denne konto. Satsen på din faktura vil blive 0% moms fordi kontoen er sat op til momskoden UEUV (Salg af varer indenfor EU) som har denne sats. Denne opsætning gør også at det rammer din momsopgørelse helt korrekt.

Det er altså kombinationen af momskoden på kontoen og momszonen på kunden, der sørger for at momsen placeres korrekt.

Kan du se at din opsætning ikke er korrekt kan du altid ændre den ved at redigere din varegruppe

Når din opsætning er i orden kan du fakturere dine kunder i EU og øvrige udland på samme måde som du ville dine kunder i Danmark. Systemet ved nu hvordan hvert scenarie skal bogføres.  

Bogfører du et salg til en privat kunde (ikke en virksomhed) i et andet EU land, og skal du derfor følge EU's regler omkring Moms One Stop Shop, har vi skrevet denne artikel omkring hvordan du aktivere funktionen, og sætter den op korrekt. 

Hvis du er i tvivl om det er sådan, at du skal bogføre salget i din aftale, kontakt venligst din revisor.

 
 

Bliv e-conomic Insider

Tilmeld mig e-conomic Insider-mail og nyhedsmails, der indeholder tips og tricks, invitationer til events, samt markedsføring om vores regnskabssystem og relateret software fra vores app-partnere.

Jeg kan til enhver tid afmelde mig og trække mit samtykke tilbage.

Når du indtaster dine oplysninger i feltet ovenfor, behandler Visma e-conomic dine persondata i overensstemmelse med vores privatlivspolitik.

E-post indeni talebobbel

Tak for din tilmelding, vi har sendt dig en bekræftelsesmail.

Tjek din indbakke (eller spam-mappe) med det samme.

 
 
Illustration, mand med computer