e-copedia

Vi har bygget et nyt og forbedret e-copedia til dig. Vi håber du vil nyde din support rejse.
Du er altid velkommen til at sende os feedback via “Feedback” knappen i højre side.
Læs mere om det nye e-copedia

Om momskoder

Viden Om
I denne artikel vil du lære mere om momskoder i e-conomic. Når du vælger en standardopsætning får du automatisk 12 forudindstillede momskoder i dit regnskab.

Hver momskode kan bruges til noget forskelligt, alt efter om der er tale om køb eller salg, varer eller ydelser, indland, EU eller udland.

Koderne kan ligeledes bruges til at styre, hvor meget moms der skal trækkes fra, og hvordan det skal indberettes til SKAT.

Sådan opretter du en ny momskode

1. Tryk på det orange tandhjul og vælg "Alle indstillinger".

2. Find "Regnskab" i menuen til venstre og vælg "Momskoder".

3. Tryk på "Ny momskode". 

4. Udfyld felterne.

5. Tryk på "Gem" for at gemme den oprettede momskode.

 

Type: 

Vælg den type transaktion som denne momskode skal anvendes på. Dette reducerer både fejl og tidsforbrug.

 

Momskode: 

Vælg den ønskede momskode. "U25" repræsenterer f.eks. 25% udgående moms.

 

Princip: 

Systemets brutto/netto-beregningsprincip. Bemærk at netto kun er til reverse charge/omvendt betalingspligt - alt andet er brutto.
 

Konto: 

Momsen af denne momskode bogføres på denne konto. Vælg det ønskede kontonummer.
 

Modkonto: 

Denne modkonto bruges til moms indenfor EU. Vælg det ønskede kontonummer.
 

Adgang: 

Vælg om adgang skal være åben eller spærret. Bemærk! Momskontoen kan ikke spærres, hvis den allerede bruges på en konto, eller hvis der er posteringer, der endnu ikke er bogført, hvor momskontoen bliver benyttet.

Momskoder i standardopsætningen

Herunder kan du se, hvad de enkelte koder i standardopsætningen kan benyttes til:

ABR: Salg til øvrig udland - alt andet end EU (rubrik C).
B25: Moms ved byggearbejder o.l. i udlandet.
UY0: Udgående (salg) ydelser indenfor EU (rubrik B).
I25: Indgående moms indland.
IV25: Indgående varer fra udland.
IY25: Indgående ydelser fra udland.
OBPK: Køb med omvendt betalingspligt.
OBPS: Salg med omvendt betalingspligt.
REP: Repræsentationsmoms.
U25: Udgående moms indland.
UEUV: Varer solgt til andre EU lande.
HREP: Repræsentationsmoms i forbindelse med hotelovernatning (HREP koden findes ikke i aftaler oprettet efter 03/05/2016).

Bliv e-conomic Insider

Tilmeld mig e-conomic Insider-mail og nyhedsmails, der indeholder tips og tricks, invitationer til events, samt markedsføring om vores regnskabssystem og relateret software fra vores app-partnere.

Jeg kan til enhver tid afmelde mig og trække mit samtykke tilbage.

Illustration, mand med computer
E-post indeni talebobbel

Tak for din tilmelding, vi har sendt dig en bekræftelsesmail.

Tjek din indbakke (eller spam-mappe) med det samme.