e-copedia

Vi har bygget et nyt og forbedret e-copedia til dig. Vi håber du vil nyde din support rejse.
Du er altid velkommen til at sende os feedback via “Feedback” knappen i højre side.
Læs mere om det nye e-copedia

Om Smart Bank

Viden Om
Smart Bank består af to dele, som kan gøre dit arbejde lettere, og mere effektivt.

Med funktionen "Bankforbindelse" bliver bankposteringer automatisk hentet ind i din bankafstemning. På den måde undgår du, at skulle bøvle med, at manuelt importere en CSV fil. Funktionen "Autoforslag" aflæser bevægelserne fra din bank, og giver dig forslag til hvordan du skal bogføre dine posteringer.

Derudover er der ingen meromkostning med Smart Bank.

Tip:
Bemærk! Vi anbefaler ikke kunder med konti hos Nordea at bruge Smart Bank. Vi kan desværre ikke give oplysninger om, hvornår Nordea er fuldt integreret til Smart Bank, men vi giver besked til kunder med konti i denne bank, når vi ved mere.

Hvad består Smart Bank af?

Bankforbindelse

Med bankforbindelsen gennem Aiia, kan kontoudtog fra din bank blive automatisk importeret, til bankafstemningen i e-conomic. Dette sker efter en nem tilslutning til banken. Bankforbindelsen vil 2-4  gange dagligt overfører nye bankposteringer, som der blot skal afstemmes og bogføres.

Autoforslag

Med Autoforslag kan e-conomic sammenligne posteringer, du indlæser fra din bank, med posteringer i dit regnskab. Med et simpelt tryk på en knap, kan du få præcise forslag til hvordan, du kan bogføre hundredvis af posteringer. På den måde kan du spare dig selv for flere tusinde tasteslag, og bruge din tid bedre.

Hvad er forskellen på den gamle bankforbindelse og den nye gennem Aiia?

Den erfarne bruger kender måske til bankforbindelse gennem BankConnect-samarbejdet eller Nordeas/Danske Banks egen løsning. Vi tror på at en ajourført bank, er alfa og omega i regnskabet. Derfor er vores mission at gøre forbindelsen til banken så smart og let tilgængelig som muligt.

Bankforbindelsen gennem Aiia er lettere at tilslutte. Data overføres automatisk, flere gange i døgnet. Skulle uheldet være ude og der går noget galt med overførslen, så kan Aiia automatisk overføre manglende posteringer - også tilbage i tid. Overførslen er også ganske gratis. Det betyder at de brugere som tidligere skulle betale gebyrer hos banken for at overføre, nu slipper uden merudgift.

Med andre ord er Aiia både en enklere, smidigere og smartere løsning end den gamle forbindelsesmetode.

OBS:
Hvis du har et Start-up-abonnement og du ønsker denne funktion, skal du opgradere dit abonnement til en Small Business pakke.

Bliv e-conomic Insider

Tilmeld mig e-conomic Insider-mail og nyhedsmails, der indeholder tips og tricks, invitationer til events, samt markedsføring om vores regnskabssystem og relateret software fra vores app-partnere.

Jeg kan til enhver tid afmelde mig og trække mit samtykke tilbage.

Illustration, mand med computer
E-post indeni talebobbel

Tak for din tilmelding, vi har sendt dig en bekræftelsesmail.

Tjek din indbakke (eller spam-mappe) med det samme.