e-copedia
Om Straksindbetaling
Servicen hører under betegnelsen spot factoring og udbydes af vores sikre samarbejdspartner, Moneyflow.
Du kan bruge Straksindbetaling på fakturaer til B2B-kunder med gyldigt CVR-nummer, som har betalt mindst én faktura (sendt via e-conomic) til dig i løbet af de seneste 6 måneder. Fakturaen skal være i danske kroner og sendes via e-mail eller som e-faktura. Betalingen skal registreres ved at bogføre en kundeindbetaling.
Om brugen af Straksindbetaling
Med funktionen kan du få penge for din faktura udbetalt, så snart MoneyFlow har godkendt din faktura.
Når du aktiverer servicen på en faktura, vil du med det samme kunne se det engangsgebyr, du skal betale for den enkelte faktura, samt beløbet, du vil få udbetalt for fakturaen. Fortryder du, slår du blot servicen fra igen.
Du modtager betaling inden for to timer efter at din faktura er godkendt af MoneyFlow. Det sker som regel mellem kl. 8-17 på bankdage. I nogle tilfælde kræver vi dog en ekstra godkendelse fra din kunde, som kan forlænge udbetalingstiden.
Indbetalingen modtager du som normalt, bare fra Moneyflow i stedet for din kunde. Samtidig opretter e-conomic automatisk en kladdepostering for indbetalingen, så den er klar til din bogføring.
Din kunde modtager fakturaen fra dig, som de plejer, men med Moneyflow (faktura@monyflow.io) CC på mailen. Du modtager en mail bekræftelse på salget fra Moneyflow og herefter udbetales dine penge.
Servicen tilbydes for faktura på beløb mellem 100 og 250.000 kr. inkl. moms, med et minimumsgebyr på 50 kr. Fakturaen skal sendes til kunden enten via e-mail eller e-fakturering. Kunden skal desuden være en B2B virksomhed og have et gyldigt CVR-nummer. Du kan ikke benytte dig af Straksindbetaling hvis du selv er et IVS eller hvis du skal sende en faktura til et IVS.
Med Straksindbetaling undgår du lange betalingsfrister og får fleksibel finansiering direkte i e-conomic, så du kan frigøre dine penge, når du vil.
Opsæt nemt Straksindbetaling og få kontrol over din likviditet.
- Denne funktion kræver tillægsmodulet Straksindbetaling.
Var denne artikel nyttig?
Mange tak.
Vi sætter stor pris på din feedback.
Tak for dit svar. Hvad manglede du?