Ophavsret og betingelser for brug

Brug af e-conomics websteder, oplysninger om ophavsret og varemærker

Når du bruger e-conomics websteder, accepterer du disse betingelser for brug og oplysninger om ophavsret.

Hvis du ikke kan acceptere disse, må du ikke bruge e-conomics websteder. Også selvom du er nødt til at åbne dette websted for at læse disse oplysninger. Ja, indrømmet, det virker lidt snørklet.

Du og alle andre brugere af disse websteder skal overholde nedenstående vilkår og betingelser, herunder samtlige love og bestemmelser, der gælder for webstederne og internettet.

Definitioner

I denne sammenhæng dækker termen "websteder" over alle e-conomics online-medier. Dette omfatter dette website og ethvert andet online-medie, der stilles til rådighed af eller ejes af e-conomic (blogs, fora, wikier osv.).


Termen "websteder" dækker ikke over selve e-conomic, som er underlagt særlige betingelser og begrænsninger.

Ophavsret

Medmindre andet er angivet, er e-conomic indehaver af ophavsretten til alt materiale på e-conomics websteder. Materialet må ikke bruges uden e-conomics forudgående samtykke eller samtykke fra en anden relevant tredjepart, der har været involveret i designet af webstedet.

Vilkår og betingelser for brugen af e-conomics websteder

e-conomic stiller disse websteder til rådighed til personlig brug. Du må downloade materiale fra webstederne til ikke-kommerciel, personlig brug, hvis du bevarer alt materialets information om ophavsret og andre oplysninger om ejerskab intakt.

Du må også citere nogle få linjer fra e-conomics websteder, uden at du skal søge om særlig tilladelse. Hvis du gør dette, sker det under betingelse af, at du gør det klart, at citatet stammer fra e-conomic, og at du ikke bruger citatet uden for sammenhæng, eller på en måde, som kan misforstås.

Selvom det ikke er en betingelse for, at du kan bruge citater fra e-conomics websteder, bedes du også oprette et link til det e-conomic-websted, hvorfra du har taget citatet.

Ellers må du ikke distribuere, ændre, offentliggøre, genbruge, fremsende eller bruge indholdet på disse websteder til nogle offentlige eller kommercielle formål uden e-conomics skriftlige samtykke. Denne betingelse omfatter tekst, billeder, lyd, grafik, design og logo.

Om indsendt materiale
Vi opfordrer dig til at deltage i dialogen, der løbende finder sted i vores forskellige online-medier, såsom blogs, fora, wikier osv.

Den information, som du indsender til e-conomic, tilhører e-conomic, uden at du modtager godtgørelse for det. Dette omfatter indlæg, kommentarer, spørgsmål, e-mails eller andre data, som du har indsendt.

e-conomic har ret til frit at bruge alle ideer, know-how, metoder eller opfindelser, som du indsender, helt efter vores eget skøn.

Hvis materiale, som du allerede har indsendt, ønskes ændret eller slettet, vil vi med stor sandsynlighed efterkomme dette ønske. Men vi forbeholder os retten til ikke at gøre det. Flere oplysninger om dette findes i vores Politik for personlige oplysninger.

Pressemateriale
Indhold, der er mærket med "Pressemeddelelse", kan bruges i offentlige meddelelser, hvis du angiver kilden til informationen.

Ændring af indholdet på vores websteder
Indholdet på e-conomics websteder bliver ændret eller opdateret jævnligt og uden forudgående varsel. Hvis du citerer fra eller opretter et link til vores websteder, skal du være opmærksom på, at indholdet, som du citerer fra eller opretter link til, kan blive ændret.

Links til tredjepartswebsteder
Når vi finder det relevant, opretter vi link til tredjepartswebsteder. e-conomic kan naturligvis ikke stilles til ansvar for indholdet på tredjepartswebsteder. Vi henviser derfor til betingelserne for anvendelse og oplysningerne om ophavsret, som ejeren af tredjepartswebstedet stiller til rådighed.

Når vi opretter links til tredjepartswebsteder, betyder det ikke automatisk, at e-conomic anbefaler disse websteder, deres indhold eller produkter.

Begrænset ansvar

e-conomics websteder og deres indhold stilles til rådighed som en service til dig og til din personlige brug. Alt indhold på webstederne stilles til rådighed "som det er" uden nogen form for garanti, hverken udtrykkelig eller underforstået.

e-conomic kan ikke stilles til ansvar for nogen direkte, indirekte eller tilfældige tab eller beskadigelser, der er sket som følge af adgangen til eller brugen af webstederne.

e-conomic påtager sig ligeledes ikke ansvaret for og kan ikke holdes ansvarlig for beskadigelse af eller for virusser, der inficerer computerudstyr eller anden ejendom, der er sket som følge af adgangen til eller brugen af disse websteder eller af overførslen af materiale, data, tekst, billeder eller lyd fra disse websteder, eller som stammer fra disse websteder.

Ændringer og opdateringer
e-conomic kan til enhver tid ændre og opdatere disse betingelser og oplysninger om ophavsret.
Om virksomheden e-conomic
e-conomics varemærker

  • e-conomic® er et registreret varemærke tilhørende e-conomic
  • the e-conomic way® er et registreret varemærke tilhørende e-conomic

Bemærk! Ordmærkerne e-conomic® og the e-conomic way® er registrerede EU-varemærker. Varemærkeregistreringerne er offentligt tilgængelige og kan findes ved at gå til EU-Harmoniseringskontorets søgeside og søge på varemærkenr. 6248116 og 8508335.

EU-varemærkeregistreringerne har juridisk gyldighed i hele EU – også i medlemslande, hvor varemærkerne ikke er registreret hos den nationale varemærkemyndighed.

Se bekræftelse af dette forhold på Harmoniseringskontorets side for svar på ofte stillede spørgsmål samt på Patent- og Varemærkestyrelsens hjemmeside.

Links til e-conomics websteder

Du kan naturligvis oprette link til ethvert e-conomic-websted efter eget ønske.

Det håber vi faktisk, at du gør. Hvis du gør, bedes du være opmærksom på følgende:

  • Opret linket til den specifikke, relevante webside og ikke til webstedets forside.
  • Linket skal ledsages af en relevant tekst, så dine brugere let kan se, hvor linket fører dem hen.
  • Du må gerne bruge e-conomics logoer som link til vores websteder.
  • Kontakt os, hvis du har særlige forespørgsler.

Spørgsmål?

Hvis du har spørgsmål til brug af materiale fra e-conomics websteder, kan du kontakte os på:


E-mail: info@e-conomic.dk eller
Telefon: +45 88 20 48 40

Kontakt

e-conomic danmark
Wildersgade 10B, 3.
1408 København K.
Danmark
Tlf.:
Fax:
Hotline:
E-mail:
88 20 48 40
33 93 97 50
88 20 48 41
info@e-conomic.dk

Kort om e-conomic

e-conomic er et online regnskabsprogram med over 48.000 kunder og 4.100 bogholdere og revisorer tilknyttet – fra enmandsvirksomheder til store revisionsfirmaer. Systemet er fleksibelt og nemt at anvende, og du kan give din bogholder fri adgang.