I Visma e-conomic favner arbejdet med bæredygtighed bredt. Vi arbejder med alt fra CO2-udledning via datacentre, til diversitet, medarbejdertrivsel, frivilligt arbejde og elektronisk affald. Hos os er alle elementer lige vigtige: Uden glade medarbejdere lykkes vi ikke med vores klimaindsats, og uden de rette kompetencer, diversitet og inklusion lykkes vi ikke med at skabe en arbejdsplads, hvor vores medarbejdere trives og har overskud til at give tilbage til samfundet.
Derfor indeholder vores bæredygtighedsstrategi fire punkter:
Etik og ansvar
Samfund og sektor
Trivsel, diversitet og inklusion
Klima og miljø
Vores medarbejdere er nøglen
Hos os har vores medarbejdere en helt central rolle i arbejdet med bæredygtighed, og derfor arbejder vi kontinuerligt på at implementere initiativer, som involverer alle, der arbejder hos os. Det kan fx være via vores e-waste projekt, via vores corporate volunteering program eller via vores Sustainability Squad, hvor vi på tværs af afdelinger drøfter vores arbejde med bæredygtighed.
Bæredygtighed er et mindset i Visma e-conomic. Denne tilgang, vores strategi og resultater kan du læse meget mere om i vores første bæredygtighedsrapport.