"Vi vil bidrage
til en sund virksomhedsdrift"

Nicolai Hofsø, Director of Ecosystem & Fintech, Visma e-conomic

 

 

 

PSD2 giver nye muligheder

Siden PSD2 blev en realitet har markedet for betalingstjenester ændret og udviklet sig markant. Som forbruger kan du bl.a. selv give flere typer af virksomheder lov til at hente og behandle dine betalingsdata. Det giver mulighed for nye produkter og spændende samarbejder i en virksomhed som Visma e-conomic. Her er fokus i høj grad på at give brugeren nem adgang til sine data og indsigt til at træffe stærke beslutninger for sin virksomhed. En rejse som Director of Ecosystem & Fintech, Nicolai Hofsø, står i spidsen for.

“Vi vil gerne bygge produkter, der gør at du kan drive din virksomhed på et retvisende og oplyst grundlag. Produkter, som fjerner nogle af de tilbagevendende opgaver, så du har tid til faktisk at tænke, i stedet for bare at skulle gøre. Overordnet vil vi jo gerne bidrage til, at vi har en sund virksomhedsdrift i Danmark."

Nicolai Hofsø, Director of Ecosystem & Fintech, Visma e-conomic



Indsigt gennem teknologi og data

Hos Visma e-conomic vil vi gerne hjælpe vores kunder med at udleve deres største potentiale. Derfor er det helt centralt, at vi er på forkant med lovgivning og teknologier, der kan give indsigt og understøtte en stærk virksomhedsdrift, fx ved at få adgang til betalingsdata fra banken direkte i sit regnskabsprogram. 

”Vi vil gerne sørge for, at så mange af vores brugere som muligt har adgang til deres data og at dataen har en kvalitet og en dybde, som giver mening for dem at arbejde med. Så vi vil gerne finde teknologi til at kunne bruge data på en hensigtsmæssig måde og løse reelle problemer for vores brugere og partnere. Men teknologien i sig selv skaber ikke nødvendigvis værdi. Dét, der skaber værdi, er når vi kan hjælpe brugerne med at anvende teknologien på det rigtige sted og tidspunkt i deres rejse."
Nicolai Hofsø, Director of Ecosystem & Fintech, Visma e-conomic

I e-conomic har det rigtige sted og tidspunkt fået navnet Smart Bank. Her har vi skabt et samarbejde med Aiia, som gør det muligt for brugerne at få overført betalingsdata fra banken til e-conomic helt automatisk. Når brugernes betalingsdata ligger klar i e-conomic, anvender vi machine learning-teknologien Autoforslag til at aflæse deres data og bruge den til bankafstemning og bogføring. Ifølge Nicolai Hofsø, er Smart Bank en stærk platform til at bruge data på en hensigtsmæssig måde. Og han spår, at Visma e-conomic kommer til at investere mere tid og energi i den type løsninger i fremtiden.

“Det er helt centralt for virksomhedsdrift, at ens regnskab og tal er up-to-date, og man kan ikke nødvendigvis nøjes med at sidde og afstemme hver tredje måned. Når vi henter data igennem Smart Bank, behøver brugeren slet ikke være i kontakt med sin bank. Man kan gøre det for sig selv, uden at involvere nogen. Før i tiden skulle man først have en aftale med banken om at de åbnede op for sluserne. Nu er der ingen mellemmand, og brugeren kan i stedet fokusere på at løse sine opgaver."

Nicolai Hofsø, Director of Ecosystem & Fintech, Visma e-conomic

Visma Connect login-side

Forbind bank og regnskab

Med Smart Bank kan du forbinde din bank og dit regnskab på kun 5 minutter. Herefter importeres dine bankposteringer automatisk hver 6. time, uden ekstra omkostninger til banken. Når dine bankposteringer ligger klar i e-conomic, bruger du funktionen Autoforslag til at matche dine regnskabs- og bankposteringer automatisk. Autoforslag lærer din bogføring at kende over tid og kommer derfor med mere og mere præcise forslag til kontering. 

Læs mere om Smart Bank