
Ny, forbedret lagerløsning
Sammen giver vi dig:
Fra Lager til Lager af Rackbeat
Vi har lyttet til vores kunders ønsker om bedre lagerstyring. Derfor har vi nu tilføjet Rackbeat til Visma-familien. Med Rackbeat om bord som dattervirksomhed og tæt samarbejdspartner, kan vi nu tilbyde en af de stærkeste og mest fleksible lagerløsninger på markedet - nemlig Lager af Rackbeat.
Det betyder, at vi lukker det gamle Lager d. 31/12-2023 og erstatter det med det nye Lager af Rackbeat.
Med lagerstyring som kerneforretning, tilbyder Rackbeat vigtige funktioner udviklet specifikt til kunder med lagerbehov. Deres lagerløsning er bygget op omkring de samme værdier som vores i e-conomic — altid med kunden i centrum. Med Lager af Rackbeat får du adgang til et omfattende supportunivers, et åbent API, som tillader integration med andre vigtige systemer, og skræddersyede pakkeløsninger: Alle med det formål at mindske tunge administrative opgaver og lette din arbejdsbyrde.
Flyt dine data inden lukkedatoen
Denne ændring betyder, at du som lagerbruger ikke kan tilgå det gamle Lager efter lukningen d. 31/12-2023. Det er derfor vigtigt at du flytter dine data til det nye Lager af Rackbeat — eller en anden lagerløsning, som passer til dit behov. På den måde undgår du at miste vigtig data og arbejdstid.
Læs mere om flytningen af data
Når du flytter til det nye Lager af Rackbeat, bevarer du dine lagerrapporter i e-conomic, og dermed muligheden for at søge historisk lagerdata frem. Det træder i kraft fra 1. marts 2023.
Bruger du særfunktionerne i det gamle Lager?
Har du modulet Lager i dag udelukkende pga. særfunktioner og ikke lagerstyring, skal du ikke foretage dig noget endnu. Vi arbejder på at udvikle tilsvarende funktioner til vores salgsmodul. Vi har fokus på at udvikle til: sproglag, særpriser, følgesedler, delfakturering, samlefaktura (flere ordrer til én faktura) og overførsel af mange ordrer til fakturering på én gang.
De nye løsninger til disse funktioner vil være klar inden lukning af Lager d. 31/12-2023.
Flytning fra Lager til Lager af Rackbeat
Checkliste inden migrering af data
Automatisk synkronisering af data
Gratis Assisteret Migrereing
Book tid til en assisteret migrering her
Gratis online webinarer
1. Til dig som står over for flytningen til Lager af Rackbeat, og som søger mere information om b.la. de væsentligste forskelle mellem den gamle og nye lagersystem. Her får du også muligheden for at stille spørgsmål direkte til lagereksperterne fra Rackbeat. Webinaret afholdes hver tirsdag kl. 11 og varer 30 minutter. Læs mere og tilmeld dig lige her.
2. Til dig som søger et dybere indblik i systemet Rackbeat. Her gennemgår en Rackbeat-ekspert opsætningen, giver gode tips, og besvarer spørgsmål. Webinaret afholdes hver mandag kl. 10.30 og varer 60 minutter. Læs mere og tilmeld dig lige her.
Det nye Lager er en service, som udbydes af Rackbeat, men tilbydes som e-conomics lagerløsning. Helt konkret betyder det, at du får to systemer at arbejde i. Et til regnskab og et til lager. Begge med et brugervenligt interface, som sikrer dig et hurtigt overblik, og som integrerer sømløst til hinanden og deler automatisk data i den frekvens du ønsker. Supporten er ligeledes delt, hvilket betyder, at du får to supportteams, der er specialiseret i henholdsvis regnskab og lager, og er klar til at hjælpe, støtte og undervise dig.
Med det nye Lager af Rackbeat får du..
Masser af fleksibilitet når du arbejder med dit lager. Du tilpasser funktioner og system, så de passer til din arbejdsdag — ikke omvendt
Det fulde overblik over din forretning. Sådan hjælper systemet dig med at minimere fejl, ligesom det giver dig direkte besparelser i både tid og penge
Rapporter som giver dig vigtig viden om din forretnings nøgletal. På den måde får du indsigt i muligheder for at optimere og strømline
Pakkeoversigt for Lager af Rackbeat
For at sikre, at du får de funktioner, som passer bedst til dine behov, får du valget mellem to pakker og flere tillægsmoduler. Sådan bestemmer du selv, hvordan lagerarbejdet skal køre — uden at påvirke din aftale i e-conomic.
Basis
Til kunder med mindre virksomheder, simple arbejdsgange og uden behov for at arbejde med bl.a. styklister og produktion.
/bruger
- Lagerprincip: Gennemsnitlig kostpris
- Simpel produktdatastyring
- Ordrestyring
- Indkøbsstyring
- Rabatgrupper
- Rapportering
- Flyt varer mellem lokationer
Premium
Til kunder med større virksomheder og behov for funktionaliteter som optimerer deres lagerarbejde.
/bruger
- Indeholder alt fra Basis +
- Flere lagerprincipper: Gennemsnitlig kostpris + FIFO
- Styklister
- Produktionsordrer
- Avanceret produktdatastyring
- Flerdimensionel lokationsstyring
- Kvalitetssikring af produkter
- Ubegrænset antal integrationer*
*Integration til flere webshops i samme system koster 100 kr./pr. ekstra integration
Sammenlign Lager med Lager af Rackbeat
Få et overblik over et udpluk af de funktioner, som du havde med vores gamle Lager, og hvordan de er fordelt i det nye Lager af Rackbeat.
Gammel Lager | Ny Lager Basis-pakke | Ny Lager Premium-pakke | |||
---|---|---|---|---|---|
Lagerprincipper | Gennemsnitlig kostpris | Gennemsnitlig kostpris | Gennemsnitlig kostpris og FIFO | ||
Hyldelokationer | |||||
Produktion-/styklister | |||||
Brugerdefinerede felter | |||||
Kostpriser i valuta | |||||
Mulighed for automatisk genbestilling | |||||
Kombination lagertræk og u/lagertræk indkøb | |||||
Plukkeliste | |||||
Serienr./Batchnr./Udløbsdato ol. | Tillægsmodul | Tillægsmodul | |||
Hånd-/mobilscanner | Tillægsmodul | Tillægsmodul | |||
Pakkelabels | Med integration | Med integration | |||
Specialrapporter | |||||
Salgspriser i valuta | |||||
Særpriser salg | |||||
Flere lagerlokationer | |||||
Variantstyring | |||||
Bestilling/PO | |||||
Varemodtagelse | |||||
Indkøbsfaktura | |||||
Salgsordre | |||||
Pakkeseddel | |||||
Følgeseddel | |||||
Dellevering | |||||
Delfakturering | |||||
Kombination lagertræk og u/lagertræk salg | |||||
Returvarer |
Det får du med Lager af Rackbeat
Du får nye funktioner, som letter din arbejdsbyrde betydeligt. Ligesom du — med en Premium pakke — får friheden til at sammensætte dit eget system med de tredjepartsløsninger, som du bruger dagligt. Altså sparer du ikke kun kun tid, men også penge ved at vælge den rigtige pakke.
Link styklister sammen
Har du en produktionsvirksomhed kan du med fordel linke styklister sammen til en ny vare. Med Premium-pakken i det nye Lager, behøver du kun at linke styklisterne sammen én enkelt gang, hvorefter lagermodulet husker det til fremtidig salg. Dette giver din virksomhed mulighed for produktion og bearbejdning.
Batch nr. / serienr. / udløbsdato
Her er et eksempel på de mange tillægsmoduler, som medvirker til at skræddersy den perfekte løsning til dine behov. Med tillægsmodulet får du det fulde overblik over dine varer og deres sidste salgsdato. Samtidig kan du følge med i solgte batches, batches fra leverandører og fakturaer med bestemt batch nr. – og dermed opnå total sporbarhed i forhold til køb og salg på dit lager.
First in, first out lagerprincip
Fremfor at værdisætte dine varer ud fra den gennemsnitlige kostpris, kan du fremover, med Premium-pakken, også vælge at bruge et FIFO lagerprincip (first in, first out). Det forudsætter at de varer, som først kommer på lager også er de varer som der først sælges ud af, hvilket giver dig en mere præcis prissætning.
Hyldelokation og plukkeliste
Plukning og konsolidering af ordrer er en af de mest tidskrævende opgaver og derfor også et område med rig mulighed for besparelse. Med Premium-pakken i Lager af Rackbeat kan du se præcis hvor dine varer er og få en plukkeliste som afspejler dine varers placering - så sparer du og dine medarbejdere tid på vareplukning.
Kombination lagertræk og u/lagertræk indkøb
Du får mulighed for at registrere fakturaer på varer med og uden lagertræk i ét og samme flow. Det betyder, at du slipper for at bruge tid på splitte dine fakturaer op, ved at registrere både lagervarer fra vareleverandør og andre varer fra almindelige leverandør i din kassekladde. Funktionen er tilgængelig i både Basis og Premium-pakken.
Automatiseret genbestillingsanbefalinger
Med automatisk genbestilling af varer, sparer du tid på at tjekke din beholdning og manuelt genbestille varer. Funktionen er tilgængelig i både Basis og Premium-pakken. Du knytter et minimums lagerbeholdning til dine varer, hvorefter systemet gør dig opmærksom når en varebeholdning er gået i minus. Systemet kan herefter lave en indkøbsordre og bestille nye varer helt automatisk - du skal blot klikke på "bestil". Sådan får du et nemmere og langt mere fleksibelt indkøbsflow fra bestilling til leverandørfaktura.
Masser af hjælp at hente
Gratis assisteret migrering
Denne løsning er udviklet særligt til dig, som foretrækker trygheden ved den personlige kontakt. Du kan booke en tid hos en af de dygtige migreringsansvarlig i Rackbeat, som er særligt trænet i netop denne migrering. I vil sammen gennemgå dit brug af lagerstyringsmodulet, og lægge en plan for migrering af data, hvorefter den ansvarlige sikrer at den aftalte data flyttes sikkert til Lager af Rackbeat. Opkaldet tager ca. 15 minutter, mens hele processen fra dialog til at påbegyndt arbejde tager omkring 24 timer.
Specialiseret lagersupport
Den personlige kontakt med kunderne er en af de værdier som sættes højt af både e-conomic og Rackbeat. Med Lager af Rackbeat får du adgang til Rackbeats store og specialiserede support team. De er trænede i at hjælpe med spørgsmål vedrørende systemet, men i stor grad også i rådgivning af den bedste skræddersyede løsning til dig og din virksomhed. Supporten er åben alle ugens dage mellem 9 og 15 og kan kontaktes via telefonnummer: +45 71 92 75 00.
Dybdegående Helpdesk og gratis webinar
Fremover - og med det nye Lager af Rackbeat - får du glæde af et stort og grundigt kartotek af artikler og videoer, nemlig Rackbeat Helpdesk. Det er, som du kender det, fra e-conomics e-copedia og kan være en hjælp, hvis du sidder med et spørgsmål udenfor arbejdstiden. Vi råder dig også til at undersøge Rackbeats gratis webinar, hvor de guider dig til at få optimeret dit lagerflow og effektiviserer dit lagerarbejde mest muligt.
Find svar på de mest stillede spørgsmål
Da Rackbeat også er ejet af Visma, er det vores dattervirksomhed, med gode muligheder for et stærkt og tæt samarbejde. Sammen, giver Rackbeat og e-conomic dig den bedste lagerløsning, som letter din arbejdsdag betydeligt.
Rackbeats lagersystem er bygget med stor fokus på fleksibilitet og brugervenlighed. Vi ved nemlig at en travl hverdag kræver overskuelige systemer. Og det er netop det du får med Rackbeat - en intuitiv brugerflade og smidige workflows, som sikrer dig en optimal brugeroplevelse fra start med fuld fokus på produktet og den omkringliggende forsyningskæde.
Da Rackbeat er en tredjepartsløsning, henviser vi til Rackbeats egen support. Sådan sikrer vi nemlig at kunderne får den bedste mulig hjælp – hurtigt.
1. Funktionalitet
Lige nu understøtter Rackbeat ikke følgende funktionaliteter som du kender fra det tidligere lagermodul:
- Linjerabatter med min. antal (mængderabat)
- Flyt af lagervarer til Projekt (vareforbrug)
2. Eventuelle integrationer til Lager
Har du en integration til lagermodulet i e-conomic i dag, så vær opmærksom på at den er kompatibel med Rackbeat. Du kan se hvilke integrationer Rackbeat er kompatibel med på deres hjemmeside, ellers kan du altid kontakte Rackbeats kundeservice for råd og vejledning.
3. Lageroptælling
Absolut ikke et obligatorisk punkt, blot et råd. Det er nemlig som regel et godt tidspunkt, at foretage en lageroptælling, når du flytter til et nyt system, så du er sikker på, at al data er korrekt.
Er dit lager allerede afstemt, så kan du i opsætningen med e-conomic vælge, at alle nuværende lagerbeholdninger og værdier automatisk skal føres videre til Rackbeat.
Vær gerne opmærksom på, at når du migrerer til det nye Lager – leveres af Rackbeat, så er det ikke muligt at migrere tilbage til den gamle lagerløsning.
Læs mere på: https://www.e-conomic.dk/support/artikler/klar-til-migrere-til-rackbeat
e-conomics support kan fanges på: 88 20 48 40 i tidsrummet man-tor 9-15 og fre 9-14.
Rackbeats support kan fanges på: 71 92 75 00 i tidsrummet man-fre 9 -15 og på email support@rackbeat.com