Jesper
Mieritz

Knowledge Manager i Planet WOW

 

Bliv Jespers kollega

Hvad lavede du før du startede hos Visma e-conomic?

Jeg har en meget blandet baggrund. I gymnasiet havde jeg fysik, kemi og matematik - men det var aldrig helt mig. Efter gymnasiet startede jeg derfor på Niels Brock, hvor jeg tog en HHX fagpakke for at prøve en ny retning. Det førte til at jeg bagefter startede på finansøkonomstudiet på Cphbusiness, hvilket blev min vej til Visma e-conomic. Jeg startede med at være i praktik i Planet WOW i 3 måneder, som en del af uddannelsen, og derefter blev jeg fastansat, og har arbejdet her lige siden, samtidig med at jeg har læst HD del 2.

 

Hvad elsker du ved at arbejde i Visma e-conomic?

Når jeg er her, så føler jeg mig virkelig værdsat. Det er ikke kun mig der skaber værdi for virksomheden; virksomheden skaber også værdi for mig. I Planet WOW har jeg fået frihed under ansvar, og jeg får lov til at gøre det, jeg synes giver mening. På den måde definerer jeg selv løsningerne på de opgaver jeg får, og udvikler mig hele tiden. Det har ført til at jeg i dag arbejder som Knowledge Manager, hvor jeg får lov til at køre nogle større projekter og kan være med til at se på, hvordan vi videreudvikler vores produkt.

 

Hvordan bruger du dine kompetencer i Visma e-conomic?

I Planet WOW har jeg brugt min nysgerrighed til blive meget bedre til at forstå og sætte mig ind i den enkelte kundes sted. Det har givet mig meget erfaring i forhold til, hvordan man målretter kommunikation til forskellige mennesker, samt hvordan man behovsafdækker og skaber relationer.

I dag er jeg Knowledge Manager, hvor jeg både bruger min erfaring fra Planet WOW, men også kan køre nogle større projekter, hvor jeg kan få lov til at arbejde mere praktisk med nogle af elementerne fra HD.

 

Hvad er din bedste oplevelse fra at arbejde hos Visma e-conomic?

En af de oplevelser jeg husker bedst, var til Company Day i 2017, hvor hele Visma Danmark tog op til vores hovedkontor i Oslo. Det var en virkelig fed oplevelse at lære sine kolleger at kende i nye omgivelser og ikke mindst at se vores hovedkontor.

 

Hvad har været den største overraskelse ved at arbejde hos Visma e-conomic?

Den frihed man får. Allerede som praktikant, fik jeg utrolig meget ansvar og fik lov til at gøre det, der gav mening for mig. Jeg fik friheden til at udføre nogle projekter, fordi jeg synes det gav mening, og på den måde fik jeg muligheden for at føre en masse ideer ud i livet. Nogle gange tager man måske en forkert beslutning, men så lærer man heldigvis af det. Mods at bliver man til gengæld anerkendt når man har fået nogle fede ideer, som ingen andre måske havde tænkt på.

 

Hvad er det mærkeligste du har oplevet hos Visma e-conomic?

Jeg har godt nok oplevet de underligste ting herinde; alt lige fra en af mine første dage på arbejde, hvor folk rendte rundt i ananaskostumer i supporten imens de snakkede med kunderne, til en dag hvor en supporter legede spinninginstruktør og råbte motiverende ord til os i chatten en hel eftermiddag. Der sker så mange skøre ting herinde, men i dag er det blevet hverdag for mig.

 

Hvilke tre ting er øverst på din bucket list?

Rigtig klichéagtigt, så vil jeg rigtig gerne ud og se, opleve og lære en masse omkring verden. Så min bucket list er nok præget lidt af det;

1. Rejse til Sydamerika for at mærke kulturen og se hvordan de lever.

2. Vandre rundt i Rusland og bestige Europas højeste bjerg Mount Elbrus.

3. Rejse til Bora Bora, fordi det har det smukkeste og klareste vand, en unik flora og er langt væk fra lille Danmark.

 

Hvis du var en kendt kunstner, hvad ville der så stå på din “rider”?

Der skal være et rigtig lækkert måltid. Sådan virkelig god mad, hvor man kan smage at der er tænkt over ingredienserne og sammensætningen, og det er lækker kvalitet. Så skal der selvfølgelig også være champagne, godt selskab og tequila!

 

Hvad skal fremtidige kolleger vide om at arbejde her?

Du behøver ikke at være med til alle sociale arrangementer, vi laver herinde, men du får ikke hele oplevelsen med, hvis ikke du giver lidt af dig selv som person. At arbejde i Planet WOW er ikke bare et job; man skal være nysgerrig efter at møde nogle mennesker, som ikke er ligesom en selv, og være åben for alle de mærkelige og sjove ting, der sker herinde.

 
 

Bliv Jespers kollega

 
 
 

Bliv e-conomic Insider

Tilmeld mig e-conomic Insider-mail og nyhedsmails, der indeholder tips og tricks, invitationer til events, samt markedsføring om vores regnskabssystem og relateret software fra vores app-partnere.

Jeg kan til enhver tid afmelde mig og trække mit samtykke tilbage.

Når du indtaster dine oplysninger i feltet ovenfor, behandler Visma e-conomic dine persondata i overensstemmelse med vores privatlivspolitik.

E-post indeni talebobbel

Tak for din tilmelding, vi har sendt dig en bekræftelsesmail.

Tjek din indbakke (eller spam-mappe) med det samme.

 
 
Illustration, mand med computer