Arvelov - hvad er arveloven?

Arvelovens primære formål er at sikre en fair fordeling af en arv. Hvis der er blevet skrevet et testamente, så kan man selv bestemme, hvordan en arv skal fordeles. En arv bliver opdelt i to dele:

• Tvangsarv: Tvangsarven udgør 25 % af boet. Den del af arven er bestemt af arveloven, og går til ægtefælle, børn, børnebørn osv. Hvis der ikke er nogen til at arve tvangsarven, så kan man frit råde over den del i friarven.
• Friarv: Friarven er de resterende 75 % af boet. Ved at oprette et testamente kan man bestemme, hvilke personer eller organisationer, der skal arve dele af friarven. Hvis der ikke er oprettet et testamente, så træder arvelovens bestemmelser i kraft.

Arveafgift og boafgift

Arvelovens bestemmelser indeholder også regler om beskatning af arv. Reglerne for beskatning af en arv bliver kaldt for arveafgift – det er det, der i dag hedder boafgift.

Der findes tre satser for beskatning af arveafgiften – afgiftsfri 0 %, boafgift 15 % og tillægsboafgift 36,25 %.

På SKATs hjemmeside kan du se endnu mere om, hvordan arv bliver beskattet.

Afgiftsfri

En del af de potentielle arvinger kan være omfattet reglen om afgiftsfri arv. De arvingerne, der måske kan undgå at betale skat er:

• Ægtefællen
• Visse velgørende organisationer og fonde

Boafgift

Andre arvinger bliver beskattet med 15 % af arven. Herunder indgår den nære familie, der eksempelvis kan bestå af:

• Børn, børnebørn osv.
• Svigerbørn
• Forældre

Tillægsboafgift

Den sidste del af arvingerne bliver beskattet med 36,25 %. I reglerne om tillægsboafgift indgår alle andre end den nære familie og visse organisationer. Det kan eksempelvis være:

• Søskende
• Niecer og nevøer
• Alle, der ikke indgår i de to foregående satser