e-copedia

Importér prisgrupper (særpriser) i Lager

Vejledning
Vær opmærksom på at modulet Lager lukkes ned d. 31/12-2023 og erstattes af  Lager af Rackbeat. Denne artikel henvender sig til det gamle lagermodul som kan benyttes frem til lukkedatoen.

 

Benytter du vores tillægsmodul Lager, kan du nemt oprette og opdatere dine prisgrupper (særpriser) ved at importere dine prisgrupper (særpriser) fra en CSV-fil.

Inden du går i gang, skal du have oprettet Prisgrupper og Varenumre for dine varer. Du skal desuden have gemt din data med de ønskede prisgrupper i en CSV-fil.

  • Denne funktion kræver tillægsmodulet Lager.

Sådan indlæser du din CSV-fil for prisgrupper (særpriser)

  1. Tryk på fanen "Lager".
  2. Tryk på "Varer" i menuen til venstre og vælg "Prisgrupper (særpriser)".
  3. Tryk på ikonet "Indlæs priser" foroven til højre i skærmbilledet.
  4. Find filen med særpriser på din computer og tryk på "Indlæs fil".
OBS:
Der må ikke være blanke linier eller felter i den fil, du vil importere. Filerne, du kan uploade i e-conomic, har et "limit" på 10 MB. Hvis du "zipper" din fil, kan det dog godt lade sig gøre at indlæse den

Sådan matcher du kolonnerne fra kildefilen til indlæsning

  1. Når filen er indlæst, skal du matche kolonnerne fra "Kildefilen" til "Indlæsning". Kildefilen er den fil, du lige har indlæst, og indlæsningen er alt den data, du ønsker at importere med ind i din aftale.
  2. Importer dataen ind ved at vælge den rette kolonne i feltet "Indlæs fra" i "Indlæsning" delen, så det stemmer overens med den kolonne i "Kildefilen", der indeholder netop den ønskede data.
  3. De felter (Prisgruppe, Varenummer, Særpris DKK), der er markeret med fed, er obligatoriske. Øvrige oplysninger er valgfrie.

Feltforklaring ved import af prisgrupper (særpriser):

Skabelon:
Første gang du importerer data, kan du kun vælge ”Gem som ny” i rullelisten.
Efterhånden som du gemmer flere skabeloner, kan du vælge dem fra rullelisten, og på den måde genbruge indstillingerne i de pågældende skabeloner. Brugere på samme aftalenr. "deler" skabelonen.

Spring linjer over: 
Du skal ikke importere fx kolonneoverskrifter eller indledende tekst i filen. Derfor angiver du her det antal linjer (regnet fra toppen af filen), som skal springes over ved indlæsningen. I fig. 1.0 kan du i toppen af kildefilen se 1 linje med kolonneoverskrifter, som skal springes over ved indlæsningen.

Opret nye poster:
Husk at markere feltet for ”Opret nye poster”, hvis du skal indlæse nye særpriser.
Skal du kun opdatere data for eksisterende særpriser, skal du IKKE markere feltet, men i stedet markere feltet "Opdatér eksisterende".

Indlæs fra:
I feltets rulleliste kan du vælge mellem ”Ingen”, ”Fast værdi” eller ”Kolonne x”.
”Ingen” vælger du, hvis der ikke er nogen oplysninger af den pågældende art, som skal indlæses.
”Fast værdi” vælger du, hvis der skal indlæses samme værdi for en oplysning, (se også beskrivelse af ”Fast værdi” nedenfor).
”Kolonne x” bruger du til at angive, i hvilken kolonne den pågældende oplysning står i kildefilen. I fig. 1.0 er varenummeret i kolonne 2. Derfor er ”Kolonne 2” valgt for ”Varenr.

Fast værdi:
Dette felt udfylder du, hvis der skal indlæses samme værdi for en oplysning. Efterhånden som du vælger indstillinger, kan du se, at dataene fra kildefilen bliver kopieret ned i feltet/erne under Indlæsning.
Når alle relevante indstillinger er blevet valgt, afslutter du med at klikke på Importér data. Herefter bliver dataene importeret i prisgrupper (særpriser) i din aftale.

Opdatér eksisterende:
Skal du opdatere data for eksisterende prisgrupper (særpriser), markerer du her feltet/erne for de oplysninger, som skal opdateres.
 

 
 

Bliv e-conomic Insider

Tilmeld mig e-conomic Insider-mail og nyhedsmails, der indeholder tips og tricks, invitationer til events, samt markedsføring om vores regnskabssystem og relateret software fra vores app-partnere.

Jeg kan til enhver tid afmelde mig og trække mit samtykke tilbage.

Når du indtaster dine oplysninger i feltet ovenfor, behandler Visma e-conomic dine persondata i overensstemmelse med vores privatlivspolitik.

E-post indeni talebobbel

Tak for din tilmelding, vi har sendt dig en bekræftelsesmail.

Tjek din indbakke (eller spam-mappe) med det samme.

 
 
Illustration, mand med computer