Compliance Manager

Vil du være med til at sikre Visma e-conomics arbejde med compliance og persondatasikkerhed?

Som vores nye Compliance Manager vil du skulle arbejde i krydsfeltet mellem EU’s persondataforordning og compliance. Det er en nyetableret rolle, hvor du vil blive ansvarlig for hele Visma e-conomics compliance aktiviteter, herunder især sikre at lovgivningen bliver omsat til handlinger i forhold til vores interne systemportefølje.

Det indebærer bl.a. at agere som projektleder og identificere og evaluere compliancerisici i tæt dialog med vores Data Protection Manager og de enkelte forretningsenheder, samt at søsætte og udarbejde initiativer for at implementere nye eller ændrede krav. Du vil desuden sikre, at vores interne systemportefølje opdateres og vedligeholdes iht. GDPR.

Du får en central rolle med en bred kontaktflade, hvor du vil bidrage med at rådgive forretningen, hjælpe til med at uddanne medarbejdere, samt løbende at føre kontrol med vores systemer og integrationer. Du skal:

  • Sikre GDPR compliance
  • Udfærdige persondata-relateret kommunikation og løbende opdatere organisationen og vores interne “GDPR sheriffer”
  • Sikre databehandleraftaler, samt at disse bliver fornyet
  • Sikre rette sletteprocesser er på plads, opdateret samt sikre, at alle vores interne systemer understøtter disse processer
  • Løbende rapportering og koordinering omkring områdets compliance
  • Løbende gennemgå og evaluere systemer, integrationer ol.
  • Jævnligt føre kontrol og generelt adgangsstyring

Du vil referere til vores Business Platform Manager og indgå i Visma e-conomics Business Platform team, hvor vi dagligt leverer specialiseret support til forretningen, typisk i applikationer og systemer, som bliver brugt til at sikre forretningens leverancer.

Du bliver en central figur i organisationen med en bred kontaktflade. Det er et arbejde, der inkluderer mange interessenter, og hvor løsninger skal være praktisk funderet. Der vil desuden være noget sparring at hente på tværs af Visma-koncernen.

Du er
Du har en relevant kandidatuddannelse, men vigtigere er det, at du har praktisk erfaring med compliance, persondataforordningen og/eller datasikkerhed. Du har en god forretningsforståelse, og du er vant til at drive processer eller projekter på tværs af en organisation. Du tager initiativ og har drive, og så formår du at eksekvere på den plan, som du har lagt. Det er en operationel rolle med meget frihed, hvor du skal være i stand at arbejde selvstændigt uden for meget instruering - og i stor udstrækning evne at planlægge din arbejdsdag og -gang. Du er desuden en god formidler, der kan sikre skarp, løbende opfølgning med dine interessenter. Du er også:

  • analytisk, hands-on, og kvalitetsbevidst i dit arbejde
  • evner at skabe overblik og kan lide at organisere
  • god til processer og procedurer
  • proaktiv i din håndtering af opgaver
  • en god projektleder med et fokus på eksekvering
  • typen, der har IT-teknisk flair og god forståelse af integrationer, data flows etc.
  • flydende i dansk og engelsk, både skriftligt og mundtligt

Vi afholder samtaler løbende, så send os din ansøgning og cv hurtigst muligt. Har du spørgsmål til stillingen, så tøv ikke med at kontakte HR Business Partner, Malene George på +45 53 59 38 53.

Hvem er Visma e-conomic?
Visma e-conomic er Danmarks største online regnskabsprogram.Visma er Skandinaviens førende leverandør af regnskabssystemer, EPR- og lønsystemer med mere 500.000 kunder. Vi arbejder hver dag på at levere markedets bedste softwareløsninger - og vi har et stort fokus på kvalitet og kundetilfredshed. Til dagligt holder vi til på Christianshavn, hvor vi sidder omkring 350 medarbejdere på produkter som DataLøn, e-conomic, LogBuy, Sproom, eAccounting, Summasummarum, Stella og Visma Business.

Mange besøgende fortæller os, at de straks føler en speciel kultur, når de træder ind i vores bygninger. Vi anser os selv for værende en dynamisk og energisk organisation, hvor hver eneste person er ansvarlig for at opretholde vores værdier - og vi afholder jævnligt sociale aktiviteter!

Processen:

  • Samtale med leder og HR BP
  • Case + assessments
  • Samtale med leder, DPM og HR BP
  • Reference-check
  • Kontrakt


I foråret 2021 bliver Carlsberg Byen det nye hjemsted for samtlige af Vismas divisioner og selskaber i hovedstadsområdet. Det nye domicil på 20.000 m² betegnes officielt som Emil Christian Hansen Hus og bliver det største erhvervsdomicil i Carlsberg Byen med plads til over 1100 medarbejdere og i gå-afstand til S-togs- og metrostation. Huset rummer ikke kun store lyse kontorlokaler men også atrium, gårdhaver, tagterrasser, café og restaurant. Visma-huset bliver et sted for viden og innovation og skal bidrage til, at Visma fortsat er en af de mest attraktive arbejdspladser i Danmark.

Tilbage

 

Bliv e-conomic Insider

Tilmeld mig e-conomic Insider-mail og nyhedsmails, der indeholder tips og tricks, invitationer til events, samt markedsføring om vores regnskabssystem og relateret software fra vores app-partnere.

Jeg kan til enhver tid afmelde mig og trække mit samtykke tilbage.

Illustration, mand med computer
E-post indeni talebobbel

Tak for din tilmelding, vi har sendt dig en bekræftelsesmail.

Tjek din indbakke (eller spam-mappe) med det samme.