e-copedia hjælpecenter
Træk en Omsætningsstatistik
Lær at trække en omsætningsstatistik i e-conomic og filtrere rapporten for at få overblik over din omsætning fordelt på kunder, varer og medarbejdere.
Introduktion og anvendelse af Omsætningsstatistik i e-conomic
Denne guide vejleder til, hvordan du trækker en omsætningsstatistik i e-conomic. Rapporten giver overblik over omsætning til dine kunder, omsætning af en specifik vare, og salg udført af dine medarbejdere. Rapportens indstillingsmuligheder bruges til at generere en oversigt over omsætning per kunde. Filtreringsmulighederne i Omsætningsstatistik bruges til at se, hvilke kunder der har købt en bestemt vare. Desuden kan dialogboksen Omsætningsstatistik i Rapporter bruges til at afgrænse en rapport, der viser varesalg til en bestemt kunde.
Bemærk, at Omsætningsstatistikken kun medtager for posteringer lavet som enten Kundefakturaer (inkl. kreditnotaer) via salgs-fanen eller Kundeindbetalinger og Manuelle kundefakturaer bogført via kassekladderne.
Med en Omsætningsstatistik kan du tage udgangspunkt i enten dine kunder, varer eller medarbejdere. Med dette udgangspunkt viser rapporten din relaterede salgsinformation ud fra det som du har valgt. Rapporten kan både eksporteres til excel eller printes, ved at trykke i højre hjørne.
Afgrænsning af periode for omsætningsstatistikken
For at afgrænse omsætningsstatistikken til en ønsket periode skal du skrive startdatoen i feltet "Fra dato" og slutdatoen i feltet "Til dato". Efterlader du felterne "Fra dato" og "Til dato" blanke, vil omsætningsstatistikken inkludere alle salgsfakturaer og manuelle kundefakturaer. Datointervallet, du afgrænser omsætningsstatistikken med, tager kun højde for fakturadatoen. En faktura kan derfor fremgå som betalt i omsætningsstatistikken, selvom betalingsdatoen på indbetalingen finder sted efter datoen, du angiver i feltet "Til dato".
Betingelser for visning af manuelle kundefakturaer
Hvis du har bogført fakturaer som en manuel kundefaktura via regnskabsfanen, vises posteringen i Omsætningsstatistikken uden en vareangivelse. Dette skyldes, at der ikke er angivet et bestemt varenummer i posteringen af den manuelle kundefaktura. For at varen skal fremgå af Omsætningsstatistikken, skal den manuelle kundefaktura opfylde specifikke kriterier. Den manuelle kundefaktura skal kun omhandle én kunde, og bilaget med samme dato og bilagsnummer skal balancere (gå i 0). Åbningsbalancer, der benytter samme bilagsnummer og omhandler flere kunder, vil ikke fremgå i Omsætningsstatistikken. Rentetilskrivninger, hvor der posteres på flere kunder på én gang, vil heller ikke fremgå. Du skal være opmærksom på, at indbetalinger fra kunder, som bogføres med typen "Manuel kundefaktura", vil blive fratrukket din omsætning.
Filtrering af omsætning efter vare
Du kan filtrere omsætningsstatistikken efter vare ved at skrive varenummeret på den ønskede vare i felterne "Fra vare" og "Til vare". Det er også muligt at inkludere flere varer på én gang ved at vælge et interval af varenumre i disse felter.
Beregning af omsætning per medarbejder
Omsætningsstatistikken giver mulighed for at danne en rapport baseret på den enkelte medarbejder ved at vælge 'Medarbejdere' i dropdown-menuen 'Udgangspunkt i'. Omsætningen beregnes kun for de medarbejdere, som står opført som "Vor ref" på den bogførte faktura. Omsætningen beregnes derimod ikke for de medarbejdere, som står opført som "Vor ref. 2" på fakturaen.