Samt fortsat øget fokus på produktion af online supportmidler
Siden vi den 1. juni omstrukturerede
vores support og vi lovede en øget fokus på online Service & Support er det blevet tid til en kort sommerferiestatus.
Konkret er det i den sidste 1½ måned lykkedes os:
- At præsentere og beskrive vores support på en mere tidssvarende og imødekommende måde
- At lave mere end 75 YouTube hjælpevideoer. Vi har nu mere end 165 og vi vil fortsætte denne udvikling.

Visninger af vores hjælpevideoer fordelt på kvartaler
- Gennemgribende redigering af e-copedia - vores hjælpeleksikon. Vi har nu mere end 450 hjælpeartikler – hvilket er 250 mere end 1. juni. Vi havde sat et mål på 300 inden årets udgang men blev grebet af arbejdsiver :-)
- Udarbejdet ti ordforklaringer til vores ordbog, så vi nu er over 55 regnskabsordforklaringer. Målet er stadig 100 ord inden årets udgang.
- Vi har opdateret vores hjemmeside med billeder for at gøre den mere imødekommende.
- Vi har haft næsten 80.000 besøgende på e-copedia. De besøgende har søgt via vores google search funktion mere end 55.000 gange. Mere end 13.000 forskellige ord og vendinger er anvendt.
Det mest søgte ord er
kreditnota (næsten 3,5 % af alle søgninger) efterfulgt af ord som
moms og
rykker.