Regnskabsklasse - hvad er en regnskabsklasse?
Regnskabsklasse
Virksomheder inddeles i regnskabsklasserne A, B, C og D alt efter størrelse. Regnskabsklassen opgør, hvilket omfang regnskabet skal have
SEO Specialist
Som SEO-specialist i e-conomic arbejder jeg målrettet med at gøre vores løsninger synlige for de virksomheder, der har mest brug for dem. Med en baggrund i digital marketing og stor erfaring inden for søgemaskineoptimering hjælper jeg vores team med at sikre, at både små og mellemstore virksomheder finder den rette økonomisoftware — præcis når de har brug for det. Jeg brænder for at forstå brugernes søgeadfærd og omsætte data til strategier, der skaber målbar værdi. Mit arbejde spænder bredt: fra teknisk SEO og indholdsstrategi til konverteringsoptimering og analyse af søgetrends. Senest har jeg haft fokus på, hvordan vi med intelligent brug af AI og strukturerede data kan fremtidssikre vores digitale tilstedeværelse og skabe endnu bedre brugeroplevelser. Når jeg ikke dykker ned i crawl-logs og SERP-analyser, arbejder jeg sammen med vores indholds- og performance-teams for at sikre, at alt spiller sammen — både teknisk, strategisk og kreativt.Tip
Uanset om din virksomhed er klasse A, B, C eller D, så kan du finde en kompetent revisor via e-conomics revisor- og bogholderliste. Leder du efter en lokal revisor, så led på listen over revisorer i København, eller en anden by.
Virksomheder skal placeres i forskellige regnskabsklasser alt efter deres størrelse, og hver regnskabsklasse har individuelle regler, som virksomheden skal følge.
Der findes 4 forskellige klasser: A, B, C og D. Klasse B er endvidere delt op i mikro B og små B , og C er opdelt i mellemstore C og store C.
For at en virksomhed kan rykke op i regnskabsklasse, skal virksomheden i to på hinanden følgende år have overskredet to af de tre størrelseskrav i den pågældende klasse. En virksomhed kan også rykke ned i regnskabsklasse - her gælder blot det omvendte.
Klasse A
Under klasse A finder man de helt små virksomheder. Dette er personlige virksomheder (uanset størrelse), interessentskaber, samt virksomheder med begrænset ansvar, der er omfattet af lov om visse erhvervsdrivende virksomheder.
I klasse A er der ingen størrelseskrav. Det eneste kriterium er, at virksomhedsejerne hæfter personligt.
Klasse B
De virksomheder der er placeret i klasse B, omfatter virksomheder med begrænset hæftelse, som eksempelvis anpartsselskaber (ApS), aktieselskaber (A/S), erhvervsdrivende fonde, virksomheder med begrænset ansvar, der er omfattet af lov om visse erhvervsdrivende virksomheder. Klasse B er opdelt i yderligere to klasser: Mikro B og små B.
For at ligge i mikro B skal virksomheden ligge inden for disse størrelseskrav: Balancesum ≤ DKK 2,7 mio., nettoomsætning ≤ DKK 5,4 mio., antal ansatte ≤ 10. For at ligge i små B er størrelseskravet: Balancesum ≤ DKK 44 mio., nettoomsætning ≤ DKK 89 mio., antal ansatte ≤ 50.
Klasse C
I klasse C ligger alle de virksomheder, som ikke er omfattet af klasse A og B, og som ikke er børsnoterede eller statslige aktieselskaber. Klasse C virksomheder opdeles i to grupper: Mellemstore C og store C.
For at ligge i mellemstore C, skal følgende størrelseskrav være opfyldt: Balancesum ≤ DKK 156 mio., nettoomsætning ≤ DKK 313 mio., antal ansatte ≤ 250. For at ligge i store C, skal der opfyldes: Balancesum ≥ DKK 156 mio., nettoomsætning ≥ DKK 313 mio., antal ansatte ≥ 250.
Klasse D
De virksomheder, der hører under klasse D omfatter børsnoterede selskaber og statslige aktieselskaber. Der er ingen størrelseskrav til disse. Grunden til at man placerer virksomhederne i disse klasser, er at de skal følge nogle forskellige krav til aflæggelse af årsregnskabet.
Klasse A virksomheder skal følge nogle grundlæggende krav, mens klasse B skal følge klasse A’s krav samt nogle supplerende krav for klasse B, etc. Dvs. klasse D er dem, der har de ”skrappeste” regler at overholde.
Relaterede ord
Var denne artikel nyttig?
Bliv e-conomic Insider
