e-copedia hjælpecenter

Vis, vedhæft eller fjern bilag på bogførte posteringer

Se hvordan du nemt viser, vedhæfter og fjerner bilag på dine bogførte posteringer, samt hvordan du håndterer flere bilag på samme postering.

Sidst opdateret:
Skrevet af Tenna Larsen

Sådan vises og åbnes et vedhæftet bilag

Når du har fundet dine bogførte posteringer i oversigten i "Posteringer (find bilag)", kan du nemt åbne det vedhæftede bilag. Dette gøres ved at trykke på linjeikonet i kolonnen Bilag.

Hvis du ser et "+" ikon i kolonnen Bilag, betyder det, at der ikke er vedhæftet noget bilag. Du har dog mulighed for at tilføje et bilag ved at trykke på "+" ikonet.

Viser "Find bilag"-ikonet i posteringsoversigten – bruges til at åbne det bilag, der er knyttet til posteringen.
Viser "Find bilag"-ikonet i posteringsoversigten – bruges til at åbne det bilag, der er knyttet til posteringen.

Fjernelse af et bilag fra en bogført postering

Hvis der ved en fejl er blevet vedhæftet et forkert bilag til en postering, kan det nemt fjernes, selvom posteringen allerede er bogført.

Følg disse trin for at fjerne et bilag fra en bogført postering:

  1. Tryk på fanen ”Regnskab”.

  2. Tryk på ”Posteringer (find bilag)” i undermenuen "Søgning og lister" til venstre.

  3. Udfyld søgemulighederne for at finde posteringen, eller undgå at udfylde noget for at få alt frem.

  4. Tryk på ”OK” og find posteringen du ønsker at fjerne bilaget fra, og tryk på ikonet Vis bilag.

  5. Dokumentet bliver nu vist i et nyt vindue.

  6. Øverst til højre i bilagsvisningen trykker du på ikonet Fjern bilag og derefter OK. Bilaget flyttes herefter til Inboxen.

Viser ikonet 'Vis bilag' i listen med posteringer – bruges til at åbne og se det tilknyttede bilag for en postering.
Viser ikonet 'Vis bilag' i listen med posteringer – bruges til at åbne og se det tilknyttede bilag for en postering.
Viser Fjern bilag-ikonet i bilagsvisningen – bruges til at fjerne et bilag fra en bogført postering.
Viser Fjern bilag-ikonet i bilagsvisningen – bruges til at fjerne et bilag fra en bogført postering.

Vedhæftning af bilag til allerede bogført postering

Du kan altid vedhæfte bilag til en postering, selvom den er bogført. Der er to måder at gøre dette på:

1. Vedhæftning via Regnskab > Søgning og lister:

  1. Tryk på Posteringer (find bilag) i menuen.

  2. Udfyld felterne for at finde den bogførte postering.

  3. Tryk på plus-ikonet i Bilag-kolonnen og vælg et bilag fra din computer.

2. Vedhæftning fra Inbox:

  1. Find bilaget i Inboxen, du ønsker at vedhæfte til en postering.

  2. Vælg Vedhæft til postering.

  3. Udfyld regnskabsår og bilagsnummer.

  4. Tryk på Vedhæft til postering.

Vedhæftning af flere bilag til allerede bogført postering

Hvis du har bogført en postering med et bilag og ønsker at tilføje endnu et bilag til denne postering kan det ikke gøres direkte. Du skal i stedet kombinere de forskellige bilag så du kan vedhæfte dem samlet til posteringen.

1. Start med at fjerne det allerede vedhæftede bilag:

  1. Tryk på fanen Regnskab.

  2. Tryk på Posteringer (find bilag) i undermenuen Søgning og lister til venstre.

  3. Udfyld søgemulighederne for at finde posteringen, eller undgå at udfylde noget for at få alt frem.

  4. Tryk på OK og find posteringen du ønsker at fjerne bilaget fra, og tryk på ikonet Vis bilag.

  5. Dokumentet bliver nu vist i et nyt vindue.

  6. Øverst til højre i bilagsvisningen trykker du på ikonet Fjern bilag og derefter OK.

    Bilaget flyttes herefter til Inboxen.

2. Kombiner nu de forskellige bilag:

  1. Tilføj det nye bilag til din inbox ved at uploade det.

  2. Sæt flueben i det nye bilag du har uploadet og det originale bilag som er flyttet tilbage til inboxen efter du har fjernet det fra posteringen.

  3. Tryk på ikonet for Kombiner 2 bilag ovenfor oversigten med dine bilag.

  4. Vælg navn og rækkefølge for det sammensatte bilag.

3. Vedhæft nu det sammensatte bilag fra Inbox:

  1. Find og tryk på bilaget i Inboxen.

  2. Vælg Vedhæft til postering.

  3. Udfyld regnskabsår og bilagsnummer.

  4. Tryk på Vedhæft til postering.

Bilaget er nu vedhæftet til posteringen.

Vedhæft samme bilag til flere posteringer

Hvis du ønsker at flere posteringer har samme bilag, så skal du enten kopiere bilaget i inboxen, så der er ét bilag til hver postering.

Men hvis bilaget allerede er vedhæftet på en postering, så kan det give bedre mening at hente det ned på din computer, også vedhæfte det på posteringerne.

Note: Hvis dine posteringer har samme bilagsnummer, så vil bilaget vedhæfte sig på alle posteringer under det bilagsnummer, så snart at du vedhæfter det til bare en af posteringerne.

Fejlfinding ved visning af bilag (Browserindstillinger)

Hvis du ikke kan se vedhæftede bilag til dine bogførte posteringer, når du trykker på dem, kan det skyldes din browser, som for eksempel Google Chrome, der blokerer pop op-vinduer.

Tillad pop op-vinduer for e-conomic:

  1. Tryk på de 3 prikker øverst til højre i browservinduet og vælg "Indstillinger".

  2. Tryk på "Privatliv og sikkerhed" og vælg "Websiteindstillinger".

  3. Tryk på "Pop op-vinduer og omdirigeringer" under "Indhold".

  4. Tryk på "Tilføj" under "Har tilladelse til at sende pop op-vinduer og bruge omdirigeringer".

Skriv: https://secure.e-conomic.com under "Tilføj et website" og tryk på "Tilføj" for at gemme.

Slet cookies i Google Chrome: Hvis pop op-vinduer er tilladt, og det fortsat ikke fungerer, kan du følge disse trin for at slette cookies:

  1. Tryk på de tre lodrette prikker øverst til højre i Google Chrome.

  2. Vælg menupunktet Slet browserdata.

  3. Sæt flueben i felterne Browserhistorik, Billeder og filer, der er gemt i cache samt Cookies og andre websitedata.

  4. Sæt Tidsinterval til Altid.

  5. Hvis du ønsker, at browseren fortsat gemmer dine koder, skal du under Avanceret sørge for, at der ikke er flueben i Adgangskoder og andre logindata.

  6. Tryk på Ryd data for at slette dine cookies.

Var denne artikel nyttig?