e-copedia hjælpecenter
Opret en kundeindbetaling fra Hjem-fanen
Se hvordan du nemt registrerer en kundeindbetaling og udligner ubetalte salgsfakturaer direkte fra Hjem-fanen i e-conomic.
Baggrund for Ubetalte salgsfakturaer på Hjemfanen
Denne sektion viser en genvej til at registrere betaling direkte fra Hjem-skærmens oversigt over forfaldne fakturaer. Fremgår gamle fakturaer som "Ubetalte salgsfaktura" på Hjemfanen i e-conomic, selvom kunderne har betalt, er det fordi fakturaen mangler at blive udlignet med indbetalingen. Genvejen fra listen "Ubetalte salgsfaktura" på Hjemfanen giver dig mulighed for at lave en kundeindbetaling med ganske få museklik, hvilket også hjælper dig med at få et overblik over, hvilke fakturaer du har åbenstående.
Krav til fakturaudligning i e-conomic
For at en betalt faktura forsvinder fra oversigten "Ubetalte salgsfakturaer" på Hjemfanen i e-conomic, kræver det, at betalingen er oprettet med det aktuelle fakturanummer, og at betalingen er bogført, og derved ikke længere ligger i kassekladden. Hvis du allerede har lavet en kundeindbetaling til fakturaen, kan det være, at den blot mangler at blive udlignet, i så fald kan man manuelt foretage en udligning på kunden.
Start registrering af kundeindbetalingen
Følg denne procedure for at oprette kundeindbetalingen via Hjemfanen:
Tryk på fanen "Hjem".
Tryk på fakturaen fra listen "Ubetalte salgsfaktura", som du vil udligne med en kundeindbetaling.
Vælg kassekladden du vil sende kundeindbetalingen til før den bliver bogført.
Skriv datoen for hvornår du har modtaget indbetalingen.
Vælg en konto i "modkonto" som pengene er blevet indbetalt til.
Tryk på "Send til kassekladde".