e-copedia hjælpecenter

Forstå fakturanumre og nummerserier i e-conomic

Forstå forskellen på kladdenumre og bogførte fakturanumre i e-conomic, og se hvordan du finder det næste fakturanummer, der tildeles ved bogføring.

Sidst opdateret:
Skrevet af Peter Smidt-Nielsen

Denne sektion forklarer forskellen mellem fakturanumre for kladder og nummerserien for bogførte fakturaer i e-conomic. Nummerrækkefølgen, der vises under "Igangværende fakturaer", er en intern nummerserie for oprettede kladdenumre og har ikke noget at gøre med selve det bogførte fakturanummer. Fakturanummeret for kladden er ikke nødvendigvis det tal, som vil blive det endelige fakturanummer, når fakturaen er bogført. Fakturakladdenumrene i oversigten "Igangværende fakturaer" vil altid være højere end nummerserien på fakturanummeret, hvis der er oprettet og efterfølgende slettet fakturakladder i aftalen.

Sådan ser du det næste fakturanummer, der tildeles ved bogføring

For at se, hvilket fakturanummer du er nået til, og hvilket nummer den næste bogførte faktura vil få tildelt, skal du følge disse trin:

  1. Trykke på "Alle indstillinger".

  2. Vælge "Kategorier og enheder" i venstre side.

  3. Vælge undermenuen "Nummerserier".

  4. Ud for "Fakturanummer" kan du se, hvilket nummer den næste bogførte faktura vil få tildelt. Hvis du herefter trykker på blyants-ikonet "Rediger" ude til højre for en fakturakladde, vil du oppe i venstre hjørne se et nyt tal. Dette tal er det næste i din fakturanummer serie. Alle de fakturaer, der ligger under "Igangværende fakturaer", vil få tildelt dette næste nummer i rækken, men først når fakturaen er bogført. Grunden til dette er, at man ikke må have huller i sin fakturanummerserie, og derfor skal den næste bogførte faktura have det næste nummer i rækken.

Var denne artikel nyttig?