e-copedia hjælpecenter
Opsæt kassekladde og modkonto til FI-indbetalinger
Lær, hvordan du opsætter din kassekladde til FI-indbetalinger og vælger en automatisk modkonto til kundeindbetalinger.
Opsætning af kassekladden til overførsel af FI-indbetalinger
Følg denne procedure for at opsætte, hvilken kassekladde FI-indbetalinger skal overføres til:
Tryk på det orange tandhjul, som er mærket "Indstillinger", og vælg derefter "Alle indstillinger".
I menuen til venstre, under punktet "Regnskab", skal du trykke på "Kassekladder".
Tryk på "Opsætning", og vælg den specifikke kassekladde, som FI-indbetalingerne skal overføres til.
Tryk på "Gem".
Efter opsætningen skal du opdatere hjemmesiden. Fremadrettet vil FI-indbetalinger automatisk blive overført til den valgte kassekladde.
Valg af automatisk modkonto til kundeindbetalinger
Følg denne procedure for at vælge en automatisk modkonto til kundeindbetalinger, som importeres via kassekladden:
Tryk på "Regnskab", og vælg den kassekladde, som du har valgt at importere dine indbetalinger i.
Tryk på knappen "Mere".
Vælg "Opsætning af kassekladde".
Tryk på "Posteringer".
Vælg en modkonto i feltet "Modkonto ved kundeindbetalinger", og tryk derefter på knappen "Gem".
Når du importerer FI-indbetalinger, vil indbetalingerne automatisk få tildelt denne modkonto.