e-copedia hjælpecenter
Konvertér et tilbud eller en ordre til en salgsfaktura
Lær at konvertere et tilbud eller en ordre til en salgsfaktura, redigere fakturakladden og genoprette dokumenter fra arkivet, hvis du fortryder.
Konvertering af et tilbud eller en ordre til en faktura i Salg-modulet sker, når kunden har accepteret det fremsendte dokument. På samme måde kan en ordrebekræftelse nemt konverteres til en faktura, hvis den er sendt til kunden i forbindelse med jeres aftale.Når du konverterer dokumentet, undgår du at starte faktureringen fra bunden. Du kan arbejde videre med de eksisterende oplysninger fra tilbuddet eller ordren på din faktura, indtil den er færdig.Efter konverteringen kan du nemt tilføje eller fjerne produkter eller tjenester, hvis kunden ønsker ændringer eller justeringer på fakturaen.
Procedure for konvertering af et tilbud til en faktura
Følg disse trin for at konvertere et tilbud til en endelig faktura:
Tryk på fanen "Salg".
Tryk på "Fakturering" og derefter "Tilbud" i menuen til venstre for at finde tilbudsoversigten.
Tryk på blyant-ikonet "Redigér" ud for det specifikke tilbud, du ønsker at konvertere til en faktura.
Tryk på knappen "Konvertér til faktura".
Efter konverteringen er dit tilbud omdannet til en fakturakladde. Her kan du foretage eventuelle rettelser og justeringer.
Når du er klar til at sende fakturaen, trykker du på "Bogfør og send" for at få sendt fakturaen afsted.
Procedure for konvertering af en ordre til en faktura
Følg disse trin for at konvertere en ordre til en endelig faktura:
Tryk på fanen "Salg".
Tryk på "Fakturering" og derefter "Ordre" i menuen til venstre for at finde ordreoversigten.
Tryk på blyant-ikonet "Redigér" ud for den specifikke ordre, du ønsker at konvertere til en faktura.
Tryk på knappen "Konvertér til faktura".
Efter konverteringen er din ordre omdannet til en fakturakladde. Her kan du foretage eventuelle rettelser og justeringer.
Når du er klar til at sende fakturaen, trykker du på "Bogfør og send" for at få sendt fakturaen afsted.
Fortrydelse af konvertering og genoprettelse af dokumenter
Det er ikke muligt at genskabe det samme tilbud eller den samme ordre, når dokumentet først er konverteret til en faktura. Derfor er det vigtigt, at du overvejer, om du er klar til at konvertere dit tilbud eller din ordre, da dokumentet ikke kan gendannes efter det er blevet konverteret.
Hvis du har brug for at fortryde konverteringen og oprette et nyt igangværende dokument, skal du finde det konverterede tilbud eller den konverterede ordre via fanen "Arkiv".
Fra "Arkiv"-fanen kan du tage en kopi af det sendte dokument. Dette vil generere en igangværende ordre eller et igangværende tilbud, som er magen til det forrige, men tildelt et nyt ordrenummer eller tilbudsnummer.
Automatisk datoændring ved konvertering
Hvis ordren eller tilbuddet oprindeligt er oprettet på en tidligere dato, vil datoen automatisk blive ændret til dags dato, når dokumentet konverteres til en faktura. Denne dato kan du naturligvis ændre manuelt i fakturakladen.