e-copedia hjælpecenter

Om periodisering i e-conomic

Lær at aktivere og bruge periodisering i e-conomic til at fordele dine indtægter og udgifter jævnt over flere regnskabsperioder.

Sidst opdateret:
Skrevet af Anton E

Periodisering i e-conomic: Formål og grundlæggende metode

Periodisering er en regnskabsmæssig metode, der anvendes til at fordele indtægter og omkostninger jævnt over en længere periode, efter de er bogført. Formålet med periodisering er at undgå økonomiske udsving i regnskabet ved større engangsomkostninger eller indtægter. Periodisering sikrer, at indtægter og udgifter registreres i den korrekte regnskabsperiode, uanset hvornår betalingen faktisk er modtaget eller foretaget. Dette resulterer i et mere stabilt og retvisende billede af virksomhedens økonomiske situation.

Anvendelsesområder og aktivering af Periodisering i e-conomic

Periodisering er relevant for store udgifter, der dækker en lang periode, såsom leje- og leasingaftaler, forsikringer og lignende. Ligeledes kan indtjening periodiseres, hvis betalingen modtages på én gang, men dækker indtjening over lang tid.

For at kunne benytte periodisering, skal tillægsmodulet Periodisering og Anlæg aktiveres i e-conomic. Dette gøres ved at trykke på "Tillægsmoduler" under "e-conomic" i menuen til venstre i Market. Periodisering og Anlæg kan aktiveres i alle abonnementspakker og det koster ikke noget at aktivere det.

Sådan fungerer periodisering regnskabsmæssigt

Når du benytter periodisering i e-conomic, parkeres det fulde beløb på den valgte balancekonto. Hver måned flyttes der et fast beløb fra balancen over til driften, specifikt til din udgiftskonto, indtil hele beløbet er realiseret.

Du har mulighed for at benytte en separat realiseringskonto, så dine periodiseringer holdes adskilt fra resten af de poster, der rammer din driftskonto. Hvis du benytter e-conomics standardopsætning, er konto 5660 - Forudbetalte poster klar til at benyttes som din balancekonto under periodiseringen. Hvis denne konto ikke er tilgængelig, skal den oprettes først.

Viser en visualisering af periodiseringsprocessen i e-conomic – bruges til at illustrere, hvordan et beløb flyttes fra en balancekonto til en driftskonto.

Var denne artikel nyttig?