e-copedia hjælpecenter
Opret, godkend og bogfør medarbejderudlæg
Lær hvordan du opretter, godkender og bogfører medarbejderudlæg samt tilknytter bilag til udlæggene.
Introduktion og modulære krav til håndtering af medarbejderudlæg
Denne guide vejleder i, hvordan du opretter og efterfølgende godkender eller bogfører et medarbejderudlæg.
Funktionen til at vedhæfte et bilag til medarbejderudlægget er tilgængelig, hvis du har tillægsmodulet Indscanning eller Smart inbox.
Håndtering af medarbejderudlæg kræver tillægsmodulet Projektstyring.
Oprettelse af et medarbejderudlæg
Følg disse trin for at oprette et nyt medarbejderudlæg:
Tryk på fanen "Projekter".
Vælg "Medarbejdere" under "Øvrig opsætning" i menuen til venstre.
Tryk på linjeikonet "Udlæg" til højre for den relevante medarbejder.
Tryk på "Nyt udlæg".
Udfyld de nødvendige felter. Feltet "Beskrivelse" fungerer som en note til den person, der skal godkende eller bogføre udlægget.
Tryk på "Gem" for at færdiggøre oprettelsen af medarbejderudlægget.
Godkendelse og bogføring af medarbejderudlæg
Følg disse trin for at godkende og bogføre oprettede medarbejderudlæg:
Tryk på fanen "Projekter".
Vælg "Medarbejdere" under "Øvrig opsætning" i menuen til venstre.
Tryk på linjeikonet "Udlæg" til højre for den relevante medarbejder.
Markér det eller de medarbejderudlæg, der skal godkendes eller bogføres i oversigten.
Tryk på "Godkend/bogfør".
Udfyld de nødvendige felter i pop op-vinduet. Feltet "Overskrift" definerer udlæggets bogføringstekst.
Tilknytning af bilag til et ikke-godkendt medarbejderudlæg
For at tilknytte et bilag til et medarbejderudlæg må udlægget må ikke være godkendt. Følg disse trin for at tilknytte et bilag:
Tryk på fanen "Projekter".
Vælg "Medarbejdere" under "Øvrig opsætning" i menuen til venstre.
Tryk på linjeikonet "Udlæg" til højre for medarbejderen.
Tryk på linjeikonet "Tilknyt bilag" til højre for det specifikke medarbejderudlæg.
Tryk på "Vælg filer" i pop op-vinduet for at lokalisere den PDF-fil (dokumentet), du ønsker at tilknytte som bilag.
Tryk på "Åbn".
Bilaget er nu vedhæftet det valgte udlæg.