e-copedia hjælpecenter
Opret aktiviteter og knyt dem til projekter
Lær hvordan du opretter aktiviteter til tidsregistrering i e-conomic Projektstyring og begrænser dine projekter til bestemte arbejdsopgaver.
Denne guide vejleder i, hvordan du opretter arbejdsopgaver (aktiviteter), som medarbejderne kan tidsregistrere på i e-conomic. Denne funktion kræver tillægsmodulet Projektstyring.
Sådan opretter du en aktivitet:
Tryk på fanen "Projekter".
Vælg "Aktiviteter" under "Øvrig opsætning" i menuen til venstre.
Tryk på "Ny aktivitet".
Udfyld felterne og tryk på "Gem".
Definition af aktivitetsfelter i Projektstyring
Grænsedato Grænsedato for ændringer af aktivitetspriser angives i feltet for henholdsvis "Salgspris før" og "Salgspris efter".
Kostpristillæg Indsæt et kostpristillæg, hvis du vil afregne en højere kostpris for denne aktivitet.
Afspadseringskode Afspadseringskoden styrer, hvordan timerne skal håndteres i afspadseringsregnskabet i e-conomic:
Blank: Bruges, hvis du ikke bruger afspadseringsregnskab i e-conomic.
Afspadseringsberettiget: Bruges, hvis timerne skal indgå i afspadseringsregnskabet.
Reduktion af normtal: Bruges, hvis aktivitetens timer skal fratrækkes medarbejderens normtal, f.eks. ved ferie eller sygdom.
Begrænsning af aktiviteter et projekt kan tidsregistreres på
Denne guide vejleder til, hvordan du begrænser et projekt til kun at tidsregistrere på bestemte aktiviteter. Denne funktion kræver tillægsmodulet Projektstyring.
Sådan udvælger du bestemte aktiviteter til dit projekt:
Tryk på fanen "Projekter".
Vælg "Igangværende projekter" under "Projekter" i menuen til venstre.
Tryk på linjeikonet "Aktiviteter" ud for det ønskede projekt.
Viser "Aktiviteter"-linjeikonet i listen over igangværende projekter – bruges til at tilgå aktivitetsoversigten for et specifikt projekt. Tryk på "Ny aktivitet".
Udfyld felterne og tryk på "Gem" for at tilknytte aktiviteten til projektet.
Viser oprettelsesdialogen 'Aktivitet' i projektstyringsmodulet – bruges til at oprette og tilknytte en ny aktivitet til et projekt.
Feltbeskrivelser for projektbegrænsning af aktiviteter
Aktivitet: Vælg den aktivitet, som projektet skal kunne tidsregistrere på.
Startdato: Du kan angive en startdato, så du i oversigten kan se, hvornår aktiviteten er sat til at starte på projektet.
Slutdato: Du kan angive en slutdato, så du i oversigten kan se, hvornår aktiviteten er sat til at slutte på projektet.
Udført: Markér dette felt, så du kan se i oversigten, om aktiviteten er blevet udført. En markering her vil ligeledes gøre, at aktiviteten ikke længere kan tidsregistreres på for dette projekt.