e-copedia

Vi har bygget et nyt og forbedret e-copedia til dig. Vi håber du vil nyde din support rejse.
Du er altid velkommen til at sende os feedback via “Feedback” knappen i højre side.
Læs mere om det nye e-copedia

Slet cookies

Vejledning
Denne guide vejleder til, hvordan du sletter cookies i henholdsvis Google Chrome og Mozilla Firefox - både individuelle cookies og alle cookies samlet.

Hober dine cookies sig op, kan du opleve blanke sider eller knapper, der ikke reagerer, når du trykker på dem. Derfor er det vigtigt, at du jævnligt sletter dine cookies. 

Sådan sletter du alle cookies i Google Chrome

  1. Tryk på de tre lodrette prikker øverst til højre i Google Chrome.
  2. Vælg menupunktet "Flere værktøjer" og herefter "Slet browserdata".
  3. Sæt flueben i felterne "Browserhistorik", "Billeder og filer, der er gemt i cache" samt "Cookies og andre websitedata", derudover skal du sætte "Tidsinterval" til "Altid".
  4. Ønsker du, at browseren fortsat gemmer din koder, skal du under "Avanceret" sørge for, at der ikke er flueben i "Adgangskoder og andre logindata".
  5. Tryk på "Ryd data" for at slette dine cookies.
Tip:
Du kan også få menuen "Ryd browserdata" frem ved at bruge genvejstasterne SHIFT+CTRL+DELETE.

Sådan sletter du individuelle cookies i Google Chrome

  1. Tryk på de tre lodrette prikker øverst til højre i Google Chrome.
  2. Vælg menupunktet "Indstillinger".
  3. Vælg "Cookies og andre websitedata" under "Sikkerhed og privatliv".
  4. Tryk på "Se alle cookies og websitedata".
  5. Tryk på "Slet alle" for at slette alle cookies, tryk på skraldespandsikonet for at slette cookies for hver enkel side eller søg på den side, du ønsker at slette cookies for, og herefter tryk på skraldespandsikonet for at slette cookies for dén side.

Sådan sletter du alle cookies i Mozilla Firefox

  1. Tryk på de tre lodrette streger øverst til højre i Mozilla Firefox.
  2. Vælg menupunktet "Indstillinger".
  3. Tryk på "Privatliv & sikkerhed" til venstre i skærmbilledet.
  4. Vælg "Ryd data" under "Cookies og websteds-data" længere nede på siden.
  5. Sørg for, at der er flueben i både "Cookies og websteds-data" samt "Cached web-indhold", og tryk på "Ryd" for at rydde dine cookies.

Sådan sletter du individuelle cookies i Mozilla Firefox

  1. Tryk på de tre lodrette streger øverst til højre i Mozilla Firefox.
  2. Vælg menupunktet "Indstillinger".
  3. Tryk på "Privatliv & sikkerhed" til venstre i skærmbilledet.
  4. Vælg "Håndter data" under "Cookies og websteds-data" længere nede på siden.
  5. Markér den eller de sider, du ønsker at slette cookies for - du markerer flere ved at holde "Ctrl" nede, mens du vælger de forskellige sider.
  6. Tryk på "Fjern det valgte" for at rydde cookies fra den eller de sider, du har markeret.

Bliv e-conomic Insider

Tilmeld mig e-conomic Insider-mail og nyhedsmails, der indeholder tips og tricks, invitationer til events, samt markedsføring om vores regnskabssystem og relateret software fra vores app-partnere.

Jeg kan til enhver tid afmelde mig og trække mit samtykke tilbage.

Illustration, mand med computer
E-post indeni talebobbel

Tak for din tilmelding, vi har sendt dig en bekræftelsesmail.

Tjek din indbakke (eller spam-mappe) med det samme.