- Introduktion til Salgsdashboardet i e-conomic
- Visning og tilpasning af Salgsdashboardet
- Indstillinger for visning og opdatering af Salgsdashboardet
- Særlige forhold vedrørende omsætningsdata
- Komplet-pakkens funktioner i Salgsdashboardet
- Indstil Salgsoversigt som standardside
- Håndtering af Dashboard diagrammer
- Oprette nye diagrammer i Salgsoversigten
- Redigere eksisterende diagrammer
- Gendanne standardindstillinger for Salgsoversigten
- Datakilder og diagramtyper for Salgsoversigten
- Tilgængelige datakilder i Dashboardet
- Tilgængelige diagramtyper
- Adgang til Omsætningsstatistik
e-copedia hjælpecenter
Opsæt og brug Salgsdashboardet
Se, hvordan du opsætter og tilpasser Salgsdashboardet i e-conomic for at få et skræddersyet overblik over din virksomheds salg og omsætning.
Introduktion til Salgsdashboardet i e-conomic
Denne guide forklarer, hvordan du aktiverer og bruger dit Dashboard i Salg i e-conomic.
I e-conomic giver Salgsdashboardet dig en nem oversigt over din virksomheds salg.
Dashboardet viser forskellige rapporter, der giver dig information om, hvilke kunder og varer der omsættes mest. Disse rapporter kan give god indsigt i, hvordan din virksomhed klarer sig i forhold til salg og kundeloyalitet.
Med det nye Salgsdashboard har du mulighed for at designe din egen perfekte oversigt, der hurtigt giver et overblik over virksomhedens omsætningsregnskab.
Dashboard-siden kan tilpasses til dine specifikke behov og vil altid vise de diagrammer, du har valgt som nødvendige for forståelsen af din omsætning.
Du bygger din egen Salgsoversigt ved at vælge blandt forskellige diagramtyper, der kan vise diverse aspekter af omsætningen, hvilket hjælper med at forstå din virksomheds økonomiske status og performance.
Visning og tilpasning af Salgsdashboardet
Følg disse trin for at få vist dit Salgsdashboard i e-conomic:
Gå til fanen Salg.
Tryk på Dashboards i venstre menu, og vælg Salgsoversigt.
Hermed kan du se og oprette forskellige diagrammer, der giver dig det bedste indblik i virksomhedens omsætning.
Indstillinger for visning og opdatering af Salgsdashboardet
Du kan justere visningen af Salgsdashboardet ved hjælp af følgende indstillinger:
I feltet Diagrammer per række, som du finder øverst til højre for Periode, kan du justere antallet af diagrammer, der vises per række i dit overblik.
Du kan nemt analysere din virksomheds salgsperformance over tid med den periodevælgeren.
Vælg en periode: Klik på periode-feltet øverst på siden for at vælge, hvilket tidsinterval dine diagrammer skal vise data fra. Du kan vælge mellem standardperioder som Denne uge, Denne måned, Dette kvartal eller definere et brugerdefineret datointerval.
Sammenlign perioder: For at få dybere indsigt kan du sammenligne den valgte periode med en tidligere periode. Dette giver dig et klart billede af din udvikling.
Opdater data: Hvis du lige har bogført nye fakturaer, kan du klikke på Opdater data-knappen i højre hjørne for at sikre, at dit dashboard viser de allernyeste tal med det samme.
Særlige forhold vedrørende omsætningsdata
Omsætningen, der vises i Salgsdashboardet, vises eksklusiv moms.
Hvis du har bogført posteringer af typen Manuel kundefaktura, tælles disse posteringer ikke med i Top 5-rapporterne.
Komplet-pakkens funktioner i Salgsdashboardet
Har du Komplet-pakken, udvides dit Salgsdashboard med nøgletal, der giver dig et hurtigt overblik:
Afsendte tilbud:
Se værdien af de tilbud som er markeret som afsendt til din kunde.Ikke-afsendte tilbud:
Hold styr på værdien af de tilbud, dine kunder endnu ikke har taget stilling til.Ikke-afsendte ordrer:
Få et overblik over værdien af ordrer, der venter på at blive faktureret.Ikke-afsendte fakturaer:
Se den samlede værdi af fakturaer, der endnu ikke er bogført.
[IMAGE: salgsoversigt_8.png]
Indstil Salgsoversigt som standardside
Du kan indstille Salgsoversigten, så den vises automatisk, når du klikker på fanen Salg:
Tryk på fanen Salg.
Tryk på Dashboards i venstre menu, og vælg Salgsoversigt.
Tryk på tandhjulet Salgsoversigt indstillinger i højre hjørne af oversigten.
Aktiver Indstil "Salgsoversigt" som standard side.
Efter aktivering vil du fremover se dit dashboard som det første, når du trykker på fanen Salg. [IMAGE: salgsoversigt_.png]
Håndtering af Dashboard diagrammer
Her beskrives procedurerne for oprettelse, redigering og nulstilling af diagrammer i Salgsdashboardet.
Oprette nye diagrammer i Salgsoversigten
Følg disse trin for at oprette et nyt diagram, som skal være en fast del af Salgsoversigten:
Gå til fanen Salg.
Tryk på Dashboards i venstre menu, og vælg Salgsoversigt.
Tryk på den blå knap Opret diagram.
I vinduet, der åbnes, skal du vælge et navn, en datakildetype og en diagramtype.
Tryk nu på Opret, og det nye diagram er en del af din Salgsoversigt.
Redigere eksisterende diagrammer
Du kan redigere dine eksisterende diagrammer ved at trykke på ikonet med tre prikker i højre hjørne af hvert diagram og vælge Rediger.
I vinduet, der åbnes efter valg af Rediger, kan du ændre diagramnavn og diagramtype. Tryk på Opdatér for at gemme ændringerne. [IMAGE: salgsoversigt_4.png]
Du kan også ændre diagramtypen hurtigt ved at trykke på de tre prikker og herefter vælge en ny diagramtype direkte fra listen. [IMAGE: salgsoversigt_5.png] [IMAGE: salgsoversigt_6.png]
Gendanne standardindstillinger for Salgsoversigten
Hvis du har lavet mange ændringer i Salgsdashboardet og ønsker at nulstille disse, kan du hurtigt gendanne standardoversigten.
Proceduren for nulstilling er at gå til tandhjulet Salgsoversigt Indstillinger og trykke på Gendan standardindstillinger.
Bemærk, at ved gendannelse nulstilles alle ændringer på diagrammer, og alle diagrammer, der ikke er en del af standardvisningen, slettes.
Datakilder og diagramtyper for Salgsoversigten
Salgsdashboardet giver dig mulighed for at oprette diagrammer baseret på forskellige omsætningskategorier og visualiseringstyper.
Tilgængelige datakilder i Dashboardet
Du kan lave diagrammer over følgende omsætningskategorier:
Total ubetalte fakturaer: Viser det samlede beløb for ubetalte fakturaer. Diagrammet er opdelt i ikke forfaldne fakturaer, forfaldne fakturaer og fakturaer, hvor forfaldsdatoen er overskredet med mere end 15 dage.
Ubetalte fakturaer: Viser alle ubetalte fakturaer.
Top 5 største forfaldne saldi - Kunder: Viser de fem kunder, der skylder virksomheden det største beløb på forfaldne fakturaer.
Top 5 forfaldne salgsfakturaer: Viser de fem største salgsfakturaer, som er ubetalte, hvilket betyder kunden har et udestående. Hvis din kunde har betalt, men fakturaen stadig står i rapporten, kan det skyldes, at du mangler at oprette en kundeindbetaling og/eller udligne den med fakturaen.
Omsætning - Top 5 kunder: Viser de fem kunder, der har genereret den højeste omsætning for virksomheden i en given periode.
Omsætning - Top 5 medarbejdere: Viser de fem medarbejdere, der har genereret den højeste omsætning eller salg for virksomheden i en given periode.
Omsætning - Top 5 varer: Viser de fem varer eller ydelser, der har genereret den højeste omsætning for virksomheden i en given periode.
Omsætning - I alt: Giver et overblik over den samlede omsætning, virksomheden har genereret i en given periode.
Tilgængelige diagramtyper
Udover at dine diagrammer kan vise forskelige omsætningskategorier, kan du vælge mellem følgende diagramtyper:
Cirkeldiagram
Søjlediagram
Tabeldata
Linjediagram
Områdediagram
[IMAGE: salgsoversigt_2.png] [IMAGE: salgsoversigt_3.png]
Adgang til Omsætningsstatistik
Hvis du vil se statistik for mere data fra din omsætning, kan du med fordel benytte Omsætningsstatistikken. Du finder den under fanen Rapporter, Kunder og Omsætningsstatistik.