Afrunding er det at afrunde (reducere) decimaler i en talværdi

Afrunding er, når man reducerer antallet af decimaler, der har betydning i et tal, og på den måde enten op- eller nedrunder til nærmeste værdi.

I enhver beskæftigelse med tal er det til tider nødvendigt at afrunde, altså omskrive et tal på den ene eller anden måde. Hvis et tal har for mange cifre til, at det giver mening at arbejde med, kan det være nødvendigt at afrunde. I regnskabsmæssig forstand er det oftest beløb, man afrunder.

Regler for traditionel afrunding

Man skal ved afrunding generelt se på det tal, der står bag det tal, man vil runde op. Hvis man eksempelvis vil afrunde til to decimaler, skal man se på 3. decimaltal. Hvis det er tre decimaler, man vil runde af til, skal man se på det 4., osv.

Når man så ser på det tal, man vil runde af med, og det er over 5, skal man runde det sidste tal op med 1, altså addere tallet med 1. Hvis tallet man ser på derimod er under 5, skal man her altså ikke røre det bageste tal, men bare slette de bageste cifre op til det decimal man vil afrunde til.

Altså hvis cifferet der skal afrundes er 5, 6, 7, 8 eller 9 skal der rundes op. Er cifferet 0, 1, 2, 3 eller 4 rundes der ned.

Eksempelvis vil det, ved afrunding til to decimaler, se således ud:

4,6384 bliver til 4,64, da 8 er over 5 og derfor gør, at 3 bliver rundet op til 4.

Ved afrunding til et decimal:

17,642 bliver til 17,6, da 4 er under 5, og derfor sker der ikke andet end, at de resterende cifre bare kan slettes, fordi de rundes af/ned.

Kontant betaling vs. betaling med betalingskort

Hvis den situation der er tale om i forbindelse med afrunding, er en betalingssituation eller en handelssituation, og man betaler kontant, vil man skulle afrunde til nærmeste beløb deleligt med 50 øre (gældende fra 1. oktober 2008). Eksempelvis afrundes 42,25 op til 42,50, mens 42,71 også afrundes (ned) til 42,50.

I forbindelse med elektronisk betaling med diverse kredit- og betalingskort, sker der ingen afrunding. Her regner man altså kun med de eksakte beløb. I regnskabs-, bank- og den videnskabelige verden findes der en variant af den traditionelle ”afrund til nærmeste” afrundingsmetode. Denne metode har mange kaldenavne, men ingen der rigtigt fungerer på dansk. Bankers’ rounding, Gaussian rounding og Dutch rounding er nogle af dem, men også konvergent afrunding er gældende.

Navnet er ikke så vigtigt, men princippet derimod, som går ud på, at man afrunder halve, altså 0,5, til nærmeste hele. Og det ciffer man skal afrunde, er afgørende for, om man runder op eller ned. Hvis ”endecifferet” er lige, vil man runde ned, og omvendt hvis cifferet er ulige, vil man runde op.

Eksempelvis vil 83,5 blive rundet op til 84, da 3 er ulige og skal derfor rundes op. Omvendt hvis tallet er 82,5 skal man runde ned, da tallet 2 er et lige tal.

e-conomic og afrunding

Selvom det er nævnt, at den såkaldte ”bankers’ rounding” er meget brugt inden for regnskabsverden, skal det siges, at i regnskabsprogrammet e-conomic regnes der efter den traditionelle metode.

Generelt findes der et væld af afrundingsmetoder og regler, og du kan læse lidt videre om dem blandt andet på wikipedia.

Du kan også studere Danmarks Nationalbanks afrundingsregler.