e-copedia hjælpecenter
Afrundingsregler i e-conomic
Lær, hvordan e-conomic afrunder beløb, moms og varepriser på dine fakturaer efter de gældende matematiske afrundingsregler.
Generelle afrundingsregler i e-conomic
I e-conomic benyttes der konsekvent to decimaler til alle beregninger. Disse afrundingsregler sikrer, at systemet kan beregne decimaler på en ensartet og konsekvent måde på tværs af hele programmet.
Hvordan e-conomic afrunder beløb
I e-conomic regnskabsprogrammet anvendes standard matematiske afrundingsregler: Der rundes op fra tallet 5 og opefter, og der rundes ned ved tal under 5. Det er vigtigt at være opmærksom på, at der kan opstå differencer som følge af denne afrundingsmetode.Eksempler på afrunding:
5,235 bliver oprundet til → 5,24, da den sidste decimal (5) rundes op.
5,234 bliver nedrundet til → 5,23, da den sidste decimal (4) rundes ned.
Afrunding af moms på fakturaer
På fakturaer i e-conomic afrundes moms på det samlede momsbeløb pr. momskode. Momsen beregnes ud fra det totale nettobeløb (Subtotal) ganget med momssatsen (f.eks. 25 % moms). Momsbeløbet afrundes derefter for at give det samlede Beløb (total DKK).
Viser et eksempel på momsudregning på en faktura – bruges til at vise, hvordan det endelige momsbeløb afrundes.
Hvis kolonnen "momssats" og/eller "momsbeløb i alt" vælges i "Design og layout" → "Kolonner", kan de enkelte linjer med moms potentielt afvige fra totalen. For at løse dette skal der vælges 3 eller flere decimaler for disse kolonner i konfigurationen.
Afrunding af varepriser på fakturalinjer
Når en faktura oprettes i e-conomic, og varens pris på en fakturalinje indeholder mere end to decimaler, vil prisen automatisk blive afrundet til to decimaler pr. fakturalinje.
Denne afrunding sker øjeblikkeligt. Hvis der efterfølgende gives en procentsatsrabat (%) på fakturalinjen, beregnes rabatbeløbet af det afrundede beløb med to decimaler og IKKE af det oprindelige beløb med flere end to decimaler.
Tidligere momsafrunding pr. fakturalinje i e-conomic
Tidligere afrundede e-conomic momsbeløbet pr. fakturalinje, i modsætning til den nuværende metode, hvor afrunding sker på det totale momsbeløb pr. momskode.I et eksempel på tidligere afrunding beregnes momsen for hver linje individuelt. Hvis linjebeløbet havde 4 decimaler, blev momsbeløbet beregnet og afrundet til 2 decimaler for hver linje.På grund af afrunding pr. linje kunne den sammenlagte total have en difference sammenlignet med, hvis momsen blev udregnet alene på totalbeløbet.I et tænkt eksempel på en faktura, hvor momsen beregnes pr. linje, var momsbeløbet på linjen 0,01 * 25% moms = 0,0025. Dette beløb, afrundet på tredje decimal, blev lig med 0,00 for hver linje. Dette resulterede i, at det sammenlagte momsbeløb (25,00% moms) og totalbeløbet også reflekterede 0,00 i moms.
Afrunding på valuta
Når der laves flerbenet posteringer i anden valuta, det vil sige at man deler det samlede beløb ud på flere konti. Så kan der opstå en lille difference på f.eks. 0,01 DKK, hvis nu at man har delt et EUR beløb op. Dette er helt normalt, og skyldes afrundingen og at vi kun kører med 2 decimaler.
Her ville en mulig løsning været at bogføre de 0,01 kr. på en tabs/gevinst konto, for at få bilaget til at balancere.