e-copedia

Om Godkendelse i Inbox

Viden Om
I denne artikel vil du lære mere om godkendelse af bilag i Inbox. Med funktionen godkendelse i Inbox, sender e-conomic automatisk dine bilag til godkendelse.

Godkendelsen fungerer, ved at e-conomic sender godkenderen en e-mail, med mulighed for at godkende eller afvise bilaget, med bare ét klik på computermusen eller et enkelt tap på en tablet eller mobiltelefon. Hvis godkenderen er bruger i e-conomic, kan bilaget også godkendes direkte i Inbox.

OBS:
Hvis du har enten Smart eller Avanceret pakken kan du bruge Workflows til eksempelvis at automatisere dine godkendelsesflow.

Godkendelse af bilag via mail

Når du modtager et nyt bilag, har alle med adgang til jeres Inbox mulighed for, at sende bilaget til godkendelse hos en af aftalens valgte godkendere. Godkenderen vil så modtage en mail, som den du ser på billederne forneden.

Godkenderen kan her afvise eller godkende bilag, ved at trykke på knappen "Se bilag" og så vælge "Godkend" eller "Afvis".

Hvis bilaget allerede er blevet godkendt eller afvist, ser godkenderen i stedet, hvem der har godkendt bilaget og hvornår det blev godkendt.

Godkendelse af bilag i Inbox

Hvis godkenderen er bruger i e-conomic kan bilaget godkendes direkte i Inbox i mappen "Afventer godkendelse".

Du kan godkende fra oversigten ved at markere  et eller flere bilag og klikke på ikonet "Godkend dokument" eller klikke dig ind på det ønskede bilag og klikke på "Godkend dokument".

    • Hvor finder jeg en log over godkendelser for et enkelt bilag
    • Hvad sker der hvis et bilag bliver afvist?

Administrér godkendere

I listen over dine godkendere, kan du tilføje eller fjerne personer, der skal kunne godkende bilag. Du kan have så mange godkendere du lyster, og bestemmer selv hvilke brugere der skal godkende de enkelte bilag. Men husk at et bilag kun kan godkendes af en bruger, før det kan bruges i bogføringen.

Du kan tilføje personer til godkenderlisten, der er oprettet som brugere i din aftale ved, at åbne Inbox, og trykke på det grå tandhjul.

  • Gå ind under fanen "Godkendelse".
  • Vælg en bruger fra listen, som skal være godkender på aftalen.
  • Tryk på den blå knap "Tilføj Godkender".

Sådan!
Godkendelse af bilag i Inbox er sat op og klar til brug. Tryk på den blå knap "Gem" for at gemme dine indstillinger. Husk at du altid kan vende tilbage til indstillingerne, hvis der er noget du vil ændre.

    • Hvordan opretter jeg en gratis godkender?

Sådan godkender du bilag via e-conomic mobil appen

Hvis du er på farten og ikke lige har en computer ved hånden, er det også en mulighed at godkende bilag på mobilen med e-conomic appen.

Her modtager du en notifikation når et nyt bilag skal godkendes i mappen “Afventer godkendelse” under fanen “Inbox” i appen. Her skal du bare åbne bilaget, hvorefter du kan trykke “Godkend” så du eller dine kollegaer kan bruge det i bogføringen.

    • Slå godkendelses notifikationer til/fra
 
 

Bliv e-conomic Insider

Tilmeld mig e-conomic Insider-mail og nyhedsmails, der indeholder tips og tricks, invitationer til events, samt markedsføring om vores regnskabssystem og relateret software fra vores app-partnere.

Jeg kan til enhver tid afmelde mig og trække mit samtykke tilbage.

Når du indtaster dine oplysninger i feltet ovenfor, behandler Visma e-conomic dine persondata i overensstemmelse med vores privatlivspolitik.

E-post indeni talebobbel

Tak for din tilmelding, vi har sendt dig en bekræftelsesmail.

Tjek din indbakke (eller spam-mappe) med det samme.

 
 
Illustration, mand med computer