e-copedia hjælpecenter
Eksportér og opbevar data før opsigelse
Lær hvordan du sikrer og eksporterer dine regnskabsdata og bilag fra e-conomic inden opsigelse, så du overholder bogføringslovens krav om opbevaring.
Sikring af regnskabsdata ved opsigelse af e-conomic aftale
Ved opsigelse af dit e-conomic abonnement er det kritisk at sikre din lovpligtige data (regnskab og bilag) til egen opbevaring. Dette hjælper dig med at undgå problemer, hvis SKAT kræver adgang til materialet efter aftalens ophør.
Ifølge bogføringsloven har du pligt til at gemme regnskabsmateriale i 5 år fra regnskabsårets afslutning. Derfor er det vigtigt at gemme dine data fra e-conomic, inden din aftale ophører.
Du har to primære muligheder for at opbevare dine e-conomic data lovpligtigt efter opsigelse: Enten ved at oprette en Arkivlicens eller ved at eksportere dine data til din egen computer.
Hvis du vælger at eksportere data i stedet for at købe en Arkivlicens, får du alle registrerede data fra e-conomic leveret i lister som kommaseparerede filer (CSV-format), som du kan opbevare i de 5 år, som bogføringsloven kræver.
Vi anbefaler desuden, at du trækker rapporter som f.eks. saldobalancen for den årrække, du har arbejdet i e-conomic, da disse rapporter giver et godt økonomisk overblik.
Det anbefales at spørge din revisor om, hvilke rapporter der er vigtigst for dig at kunne tilgå, efter e-conomic aftalen er opsagt.
Forudsætninger for dataeksport i e-conomic
For at kunne eksportere data fra e-conomic skal brugeren have adgang til menuen "Alle indstillinger". Hvis brugeren ikke har adgang til "Alle indstillinger", skal brugeradgangen ændres, før eksporten kan udføres, ellers skal eksporten foretages af en der har fuld adgang, som kunne være superbrugeren eller en administrator.
Eksport af alle regnskabsdata via e-mail i e-conomic
Eksporteringen af alle regnskabsdata skal foretages, inden din e-conomic aftale udløber.
Tryk på det orange tandhjul og vælg "Alle indstillinger".
Tryk på "Eksportér data" i menuen til venstre.
Vælg at eksportere alt data ved at sætte prik i feltet "E-mail regnskabsdata (ikke krypteret) til e-mailadressen". Du kan også vælge at eksportere data enkeltvis.
Du vil herefter få tilsendt en mail med alle regnskabsdata fra din aftale til den angivne e-mailadresse.
Eksport af bilag i e-conomic
Sammen med regnskabsdataen skal du også opbevare bilag som kvitteringer og fakturaer.
Trinvis guide: Eksport af bilag
Tryk på det orange tandhjul og vælg "Alle indstillinger".
Find menupunktet "Virksomhed" ude til venstre.
Tryk på "Eksportér bilag".
Udfyld de nødvendige felter og tryk på "OK".