e-copedia hjælpecenter

Opbevar regnskabsdata efter opsigelse

Få overblik over dine muligheder for at opbevare dine regnskabsdata efter opsigelse af e-conomic, herunder arkivlicenser og eksport af data.

Sidst opdateret:
Skrevet af Tenna Larsen

Køb en Arkivlicens (e-conomic standardarkiv)

Når du vælger at købe en Arkivlicens, sørger e-conomic for at opbevare dine regnskabsdata i de næste 5 år. Med Arkivlicensen kan du fortsat logge ind i din aftale hos e-conomic for at se de data, du har bogført, og trække rapporter over din bogføring. Når du har valgt Arkivlicens, kan du ikke længere bogføre i aftalen. Ligeledes kan aftalen ikke omdannes til et almindeligt abonnement. Prisen for Arkivlicensen kan findes på vores prisside.

Køb en Intern Arkivlicens

Med en Intern Arkivlicens sørger e-conomic for at opbevare din kundes regnskabsdata i ubegrænset tid. Ligesom med standard Arkivlicensen kan du fortsat logge ind i din aftale hos e-conomic for at se de data, du har bogført, og trække rapporter over din bogføring. Aftalen, der er under Intern Arkivlicens, understøtter ikke længere bogføring af transaktioner. Aftalen kan ligeledes ikke omdannes til et almindeligt abonnement, når Intern Arkivlicens er valgt. Prisen for Intern Arkivlicens kan findes på vores prisside og opkræves kvartalvis fra e-conomic.

Eksportér og opbevar dine regnskabsdata selv

Hvis du foretrækker selv at eksportere og gemme dine regnskabsdata efter opsigelse af din e-conomic aftale, skal du gøre dette inden opsigelsesdatoen for aftalen.

Var denne artikel nyttig?