e-copedia hjælpecenter

Om KYC i e-conomic

Lær om grundlæggende KYC-koncepter, og se hvordan du håndterer KYC-processen i e-conomic manuelt eller automatisk via Visma Creditro.

Sidst opdateret:
Skrevet af Tenna Larsen

Grundlæggende definition af KYC

KYC (Know Your Customer) er en proces, der bruges af virksomheder og finansielle institutioner til at verificere deres kunders identitet og vurdere de potentielle risici ved at handle med dem. Målet med KYC-processen er at forstå kundens finansielle aktiviteter og vurdere risikoen for ulovlige aktiviteter såsom hvidvaskning af penge, bedrageri eller terrorfinansiering. KYC-processen er en essentiel procedure for at sikre, at virksomheder og finansielle institutioner overholder de gældende love og regler. Derfor er det afgørende at have et grundigt kendskab til den enkelte kundes aktiviteter og historik for at identificere potentielle risici og træffe passende foranstaltninger for at minimere dem.

Håndtering af KYC-processer i e-conomic

Denne artikel forklarer, hvordan du kan indsamle information og dokumentation omkring dine kunder i en KYC-proces. I e-conomic Admin er der mulighed for at håndtere KYC-status enten via integration med Visma Creditro eller manuel registrering i Virksomhedsoverblikket.

Integration med Visma Creditro for automatiseret KYC

e-conomic har indgået et samarbejde med Visma Creditro, som er en platform, der kan automatisere KYC- og hvidvask-tjek af klienter. Creditro-platformen kan sende en anmodning til kunderne om at indsende dokumentation. Derudover kan Creditro selv sørge for at indhente den resterende påkrævede information ud fra kundens CVR-nummer. Denne funktionalitet kræver, at du har et administrator-login i e-conomic. Integrationen koster ikke ekstra at implementere, men det kræver, at du har Creditro Comply og samtidig er kunde hos e-conomic.

Manuel registrering af KYC-status i Virksomhedsoverblikket

På din administratorside i e-conomic har du mulighed for at oprette en ekstra kolonne i Virksomhedsoverblikket. Denne kolonne giver dig mulighed for selv at holde styr på, om dine kunder lever op til KYC-processerne ved manuelt at registrere KYC-status (Complient/Ikke-complient). Dette giver dig en mere detaljeret og omfattende oversigt over dine kunders aktiviteter og risikoniveau, så du kan træffe de bedste beslutninger for din virksomhed eller institution. Ved at tage ansvar for din egen KYC-proces, kan du vise dine kunder, at du tager deres sikkerhed og beskyttelse seriøst, hvilket kan øge deres tillid til din virksomhed.

Viser knappen 'Opret kolonne' i Virksomhedsoverblikket – bruges til at oprette en ny, brugerdefineret kolonne i oversigten.
Viser knappen 'Opret kolonne' i Virksomhedsoverblikket – bruges til at oprette en ny, brugerdefineret kolonne i oversigten.
Viser modalen 'Opret kolonne' i Virksomhedsoverblikket – bruges til at tilføje en ny, brugerdefineret kolonne med valgmuligheder.
Viser modalen 'Opret kolonne' i Virksomhedsoverblikket – bruges til at tilføje en ny, brugerdefineret kolonne med valgmuligheder.

Data indsamlet gennem KYC-processen

Den type data, der indsamles gennem en KYC-proces, kan variere afhængigt af de specifikke krav i organisationen og den jurisdiktion, hvori de opererer. Dataen kan omfatte personlige oplysninger, identifikationsdokumenter, finansielle oplysninger, forretningsoplysninger og risikovurderingsoplysninger. Følgende typer af data bliver typisk indsamlet gennem KYC-processen:

  • Personlige oplysninger: Dette inkluderer kundens fulde navn, fødselsdato, adresse og kontaktoplysninger.

  • Identifikationsdokumenter: Kunder er normalt forpligtet til at fremvise offentligt udstedte identifikationsdokumenter såsom pas, kørekort eller nationalt id-kort.

  • Finansielle oplysninger: Dette inkluderer kundens erhverv, indkomst, pengekilde og bankkontooplysninger.

  • Forretningsoplysninger: For virksomhedskunder kan der være behov for oplysninger om virksomhedens ejerskabsstruktur, drift og økonomi.

  • Risikovurderingsoplysninger: Dette omfatter oplysninger om kundens risikoprofil, såsom deres politiske eksponering, PEP-status (politically exposed person) eller links til højrisikolande eller -aktiviteter.

Var denne artikel nyttig?