e-copedia hjælpecenter
Hvad er en Faktureringsbruger i e-conomic?
Lær hvad en Faktureringsbruger i e-conomic er, og få overblik over rollens adgange til salg, fakturering og kundeadministration på interne aftaler.
E-copedia Master
Som Customer Training Specialist hos e-conomic arbejder jeg med udvikling, vedligeholdelse og kvalitetssikring af læringsindhold, der understøtter kundernes forståelse og anvendelse af vores program. Jeg bidrager til at skabe sammenhængende og brugervenlige læringsoplevelser på tværs af kanaler som e-copedia, chatbotten og onlinekurser, med fokus på relevans, tilgængelighed og høj faglig kvalitet.
Jeg udvikler og opdaterer vejledninger og læringsindhold i tæt samarbejde med relevante teams og omsætter læringsbehov til konkrete løsninger. Med afsæt i brugerfeedback og anvendelsesindsigter sikrer jeg, at indholdet er opdateret, let tilgængeligt og understøtter en effektiv læringsoplevelse for vores kunder.
En Faktureringsbruger er en ekstra bruger, der kun findes på interne aftaler. Rollen håndterer fakturaer og alt med Salg-fanen samt kunderapporten under Rapporter-fanen. Den er målrettet medarbejdere, der udelukkende skal arbejde med fakturering.
Som Faktureringsbruger kan du:
Tilgå Salg-fanen i sin helhed med fuld adgang til alle underfunktioner — kunder, igangværende fakturaer, tilbud og ordrer, arkiv, kundegrupper, produktgrupper, produkter, rykkere, design og layout, betalingsbetingelser, medarbejdere, enheder, abonnementer og PBS.
Oprette, redigere og afsende fakturaer, tilbud og ordrer.
Administrere produkter, produktgrupper og kunder.
Tilgå Rapporter-fanen, men kun underfunktionen Kunder.
Tilgå Mine Opgaver-fanen, hvis du selv er dokumentgodkender, eller hvis der er opsat mindst én dokumentgodkender i Indbakke.
Opsættes som dokumentgodkender direkte på aftalen.
En Faktureringsbruger kan ikke tilføjes på eksterne aftaler — brugertypen er kun tilgængelig på interne aftaler. Du kan heller ikke tilgå de øvrige hovedfaner (Forside, Basis, Regnskab, Projekt, Marked, Indbakke, Alle indstillinger).
Pris: 59 DKK/md.