e-copedia hjælpecenter
Hvad er en Udgiftsbruger i e-conomic?
Lær, hvad en Udgiftsbruger i e-conomic er, og hvordan denne brugertype bruges til at godkende udgifter, uploade bilag og administrere opgaver.
E-copedia Master
Som Customer Training Specialist hos e-conomic arbejder jeg med udvikling, vedligeholdelse og kvalitetssikring af læringsindhold, der understøtter kundernes forståelse og anvendelse af vores program. Jeg bidrager til at skabe sammenhængende og brugervenlige læringsoplevelser på tværs af kanaler som e-copedia, chatbotten og onlinekurser, med fokus på relevans, tilgængelighed og høj faglig kvalitet.
Jeg udvikler og opdaterer vejledninger og læringsindhold i tæt samarbejde med relevante teams og omsætter læringsbehov til konkrete løsninger. Med afsæt i brugerfeedback og anvendelsesindsigter sikrer jeg, at indholdet er opdateret, let tilgængeligt og understøtter en effektiv læringsoplevelse for vores kunder.
En Udgiftsbruger er en ekstra bruger på en normal aftale, hvor adgangen er begrænset til Mine Opgaver-fanen alene (tidligere kendt som Udgifter-fanen). Brugertypen er målrettet medarbejdere, der skal godkende udgifter, håndtere bilagsuploads og administrere bilagsanmodninger — uden at have adgang til resten af systemet. Udgiftsbrugeren erstatter Bilagsindsender på interne aftaler fra og med 01/04/25.
Som Udgiftsbruger kan du:
Tilgå Mine Opgaver-fanen.
Godkende udgifter og udgiftsbilag.
Administrere dokumentuploads — modtage, gennemse og behandle indsendte bilag.
Oprette og administrere bilagsanmodninger (Document requests) over for kolleger eller eksterne.
Behandle de opgaver, der ligger i Mine Opgaver — fx godkendelser og anmodninger relateret til bilag og firmakort.
Tilføjes som erstatning for Bilagsindsender på interne aftaler.
En Udgiftsbruger kan ikke tilgå nogen af de øvrige faner (Forside, Basis, Salg, Regnskab, Rapporter, Projekt, Marked, Indbakke, Alle indstillinger).
Pris: 39 DKK/md.