e-copedia hjælpecenter
Registrer salg eller afgang af et anlægsaktiv
Lær hvordan du registrerer og bogfører salg eller afgang af et anlægsaktiv i e-conomic, så det fjernes korrekt fra dit anlægskartotek.
E-copedia Master
Som Customer Training Specialist hos e-conomic arbejder jeg med udvikling, vedligeholdelse og kvalitetssikring af læringsindhold, der understøtter kundernes forståelse og anvendelse af vores program. Jeg bidrager til at skabe sammenhængende og brugervenlige læringsoplevelser på tværs af kanaler som e-copedia, chatbotten og onlinekurser, med fokus på relevans, tilgængelighed og høj faglig kvalitet.
Jeg udvikler og opdaterer vejledninger og læringsindhold i tæt samarbejde med relevante teams og omsætter læringsbehov til konkrete løsninger. Med afsæt i brugerfeedback og anvendelsesindsigter sikrer jeg, at indholdet er opdateret, let tilgængeligt og understøtter en effektiv læringsoplevelse for vores kunder.
Når du sælger eller afhænder et anlægsaktiv, skal du registrere afgangen i e-conomic. Vær opmærksom på, at selve salget ikke bogføres automatisk — det skal du gøre manuelt.
Sådan gør du:
Rediger anlægsaktivet.
Indsæt salgsdato og salgsbeløb.
Lav en salgsfaktura eller et finansbilag for at bogføre selve salget.
Kør din næste afskrivning af anlægsaktiver. Afgangen bliver nu gennemført.
Når det er gjort, vises aktivet ikke længere som aktivt i anlægskartoteket, og der hentes ikke flere afskrivninger på det.
Hvis noget ser anderledes ud på din skærm, er du velkommen til at kontakte support via chat. Den regnskabsmæssige vurdering af, hvordan salget skal bogføres (konto og moms), bør du afklare med din revisor.
Se også vores guide: Se guiden til tilbageførsel af anlægsaktiv