e-copedia hjælpecenter
Hvorfor kommer der slet ikke moms på fakturaen?
Find ud af, hvorfor der mangler moms på din faktura, og lær at løse det ved at kontrollere kundens momszone og varegruppens opsætning.
E-copedia Master
Som Customer Training Specialist hos e-conomic arbejder jeg med udvikling, vedligeholdelse og kvalitetssikring af læringsindhold, der understøtter kundernes forståelse og anvendelse af vores program. Jeg bidrager til at skabe sammenhængende og brugervenlige læringsoplevelser på tværs af kanaler som e-copedia, chatbotten og onlinekurser, med fokus på relevans, tilgængelighed og høj faglig kvalitet.
Jeg udvikler og opdaterer vejledninger og læringsindhold i tæt samarbejde med relevante teams og omsætter læringsbehov til konkrete løsninger. Med afsæt i brugerfeedback og anvendelsesindsigter sikrer jeg, at indholdet er opdateret, let tilgængeligt og understøtter en effektiv læringsoplevelse for vores kunder.
Det er kombinationen af kundens momszone og varegruppens nummer, der afgør, hvilken konto og dermed hvilken momskode der rammes på fakturaen.
Sådan gør du:
Tjek, om varerne på fakturaen henviser til en varegruppe, hvis konto har en momskode. Hvis ikke, kommer der ikke moms på.
Tjek momszonen på kunden. Hvis "Indland uden moms" er valgt, kommer der aldrig moms på, uanset varernes opsætning.
Ret enten varegruppens konto/momskode eller kundens momszone, så de matcher det, du vil fakturere.
Hvis du er i tvivl om, hvorvidt der burde være moms på, eller om salget er momspligtigt, bør du afklare det med din revisor.
Se også vores guide: Styring af Moms via Varegrupper