e-copedia hjælpecenter
Kom godt igang med e-conomic Løn mobil app
Customer Training Specialist
Som Customer Training Specialist hos e-conomic arbejder jeg med at skabe tydelig, nærværende og brugervenlig hjælp og er dedikeret til at gøre det nemt og trygt for vores kunder at få succes med e-conomic. Med en baggrund inden for undervisning og betydelig erfaring med økonomisk software, arbejder jeg med at omsætte komplekse regnskabsemner og IT-løsninger til forståelig og anvendelig hjælp, der understøtter selvhjælp og giver kunderne den nødvendige viden i hverdagen. Det sikrer, at de får mest muligt ud af vores løsninger.
Min rolle indebærer en bred vifte af opgaver, herunder udvikling af hjælpeartikler, træningsmateriale og løbende justering af strategier, så materialet fremmer kundetilfredshed og succes. Hjælpen findes i flere formater, blandt andet skriftlige vejledninger, videoer og visuelle forklaringer, så den er let tilgængelig og tilpasset forskellige behov.
For nylig har jeg haft særligt fokus på at designe og integrere ny teknologi og interaktiv læring, som gør det lettere for kunderne at forstå og anvende både nye og eksisterende funktioner. Her tager jeg udgangspunkt i kundernes udfordringer og gør komplekse emner mere overskuelige.
Når jeg ikke udvikler nyt materiale til vores platforme, samarbejder jeg tæt med vores support- og produktteams for at sikre, at vores kunder modtager kontinuerlig support og vejledning i deres rejse med e-conomic.
Introduktion
Med registreringsappen i e-conomic Løn kan medarbejdere sende registreringer direkte fra mobilen, mens godkendere kan godkende inde i e-conomic. Herfra skal administrator kun sikre at lønkørslen som oprettes automatisk, bliver indberettet.
Før appen kan tages i brug skal den sættes op og aktiveres af administrator inde i e-conomic Løn. Derfor gennemgår denne guide, hvordan du:
- aktiverer registreringsappen
- opretter appbrugere
- vælger lønarter
- opretter godkendere
- gør medarbejdere klar til appen
Når appen er sat op modtager medarbejderne automatisk en invitation til appen. Så snart de har oprettet deres login kan de registrere lønninger og sende dem videre til godkendelse. Når vedkommende har behandlet registreringerne vil de godkendte registreringer automatisk overføres til Løn, hvor de ligger klar til næste lønkørsel.
Sådan aktiverer du mobil appen
- Gå til fanen "Løn"
- Tryk på "Indstillinger" i venstre menu
- Tryk på fanen "Registreringer" øverst i vinduet
- Tryk her på "Aktivér registreringsapp"
- Tryk igen på "Aktivér" i pop-op vinduet
Når appen aktiveres, skal du oprette den behandlingsbruger som skal godkende medarbejderens lønregisteringer,
Sådan opretter du en behandlingsbruger
Når registreringsappen aktiveres, skal du oprette den adminbruger, der skal håndtere lønbehandlingen for registreringerne. Det er ikke din godkender men den lønmedarbejder der kommer til at håndtere registreringer og indberette løn for de medarbejdere som de tildeles. Denne bruger skal derfor have adgang til e-conomic Løn.
- Tryk på "..." i opsætningsguiden for at oprette en behandlingsbruger
- Når registreringsappen aktiveres, skal du oprette den bruger, der skal håndtere lønbehandlingen for registranterne.
- Her angiver du:
- navn
- rolle
- e-mailadresse
- lønperiode
- deadlines...
- Angiv herefter hvilke medarbejdere som brugeren skal håndtere løn for.
- Tryk Derefter på "Gem".
Denne bruger bruges til at administrere registreringer og lønflowet for de tilknyttede medarbejdere. Når funktionen aktiveres, åbner systemet en opsætningsguide, som hjælper dig gennem de fire næste trin.
Sådan opsætter du konti for medarbejderudgifter
Før du kan tage appen i brug skal du opsætte hvilke konti som medarbejdernes udgifter skal ramme. Dette er de udgifter som medarbejderne kan registrere i appen.
- Gå til opsætningsguiden og vælg "Opsæt konti..."
- Tryk på "Udgifter (for registeringsapp)"
- Til højre for hver udgift kan du angive hvilken konto udgiftenskal bogføres på
- Tryk på "Gem" nederst i vinduet.
Sådan aktiverer du en medarbejder i mobil appen
For at medarbejdere kan bruge appen, skal de have en bruger i appen. Denne bruger opretter du under medarbejderens stamoplysninger i Løn.
- Gå til opsætningsguiden og vælg "Opsæt registreringsbruger" eller gå til "Medarbejdere" under "Medarbejder" i venstre menu
- Find og åbn medarbejderen ved at trykke på blyanten "Rediger" til højre for medarbejderen.
- Gå til fanen "Registreringsapp"
- Vælg "Opret ny bruger" eller "Tilknyt eksisterende bruger". Hvis du vælger "Ingen bruger" vil medarbejderen ikke kunne registrere løn i appen.
- Udfyld nu brugerens bruger type, bruger ID, e-mailadresse og navn. E-mailadressen bliver medarbejderens login til appen.
- Tryk nu på "Opret bruger".
Medarbejderen er nu oprettet som bruger i appen. Du kan også se og håndtere hvilke løndele og godkendere der er tilknyttet til brugeren.
Invitationsmail sendes automatisk
Når appen oprettes på medarbejderen, sender systemet automatisk en invitationsmail til medarbejderen. Mailen indeholder loginoplysninger og link til download af appen. Medarbejderen kan derfor aktivere deres bruger ved at oprette en adgangskode og downloade appen.
Sådan opretter du en godkender
- Tryk på "Opsæt godkender" i opsætningsguiden
- Tryk på "Opret godkender" hvis du skal tilføje en ny bruger til e-conomic. Tryk på "Tilføj godkender" hvis du skal tilknytte en eksisterende bruger som godkender
- Ved oprettelse af ny bruger skal du udfylde navn, e-mailadresse og bruger ID. Det er på denne mail som godkenderen får besked om nye registreringer
- Tryk på "Opret" og din godkender er nu oprettet
Obs
En ny bruger oprettes som en udgiftsruger og koster 39 kr/md.
Næste trin er at vælge hvilke medarbejdere, der skal være tilknyttet en godkender.
- Rediger en godkender ved at trykke på blyanten ude til højre for godkenderen
- Her vises en oversigt over alle medarbejdere
- Angiv hvilke medarbejdere som godkenderen skal godkende registreringer løn for, ved at sætte et flueben ud for medarbejderen.
- Tryk på gem.
På oversigten kan du se alle virksomhedens medarbejdere. For at kunne tilknytte en medarbejder til en godkender skal appen være aktiveret på medarbejderen. Tilknyt den korrekte medarbejder til den korrekte godkender ved at:
- søge efter medarbejdere
- filtrere medarbejderlisten
- vise medarbejdere uden tilknytning
- vælge flere medarbejdere samtidig
Tip
En medarbejder kan være tilknyttet flere behandlere/godkendere og behøver derfor ikke at gokendes af samme bruger hver gang der sendes en registrering til godkendelse.
Sådan fungerer godkendelsesflowet
Nu er du i mål med opsætningen og medarbejdere kan gå igang med at registrere. Når medarbejderen sender en registrering fra appen vil følgende ske:
- Registreringen får status "Afventer"
- Godkenderen modtager en mail om registreringen i e-conomic Løn
- Registreringen kan godkendes eller afvises. Tryk eventuelt på "Registeringsoverblik" i opsætningsguiden. Her kan godkenderen se, godkende eller afvise de registeringer der er kommet ind fra medarbejdere, via appen
- Godkendte registreringer overføres automatisk til lønkørsler.
Tip
Læs mere om hvordan man godkender en løn her, og send denne guide til de medarbejdere der skal navigere i mobil appen.