e-copedia hjælpecenter
Aktivér modtagelse af e-faktura via Peppol
Se hvordan du aktiverer modtagelse af e-fakturaer via Peppol i e-conomic, så du kan modtage elektroniske fakturaer direkte i din Inbox.
I denne artikel forklares hvordan du aktivere modtagelse af e-faktura via Peppol i din Inbox.
Du kan modtage e-fakturaer direkte i din Inbox, og det kræver blot, at du aktiverer modtagelse af e-fakturaer i din e-conomic-aftale. I denne artikel kan du læse om, hvordan du aktiverer et Peppol-ID i e-conomic.
Peppol er et netværk, der gør det muligt for virksomheder at udveksle elektroniske fakturaer på en standardiseret og sikker måde. I denne guide vil vi vise dig, hvordan du kan modtage Peppol fakturaer.
For at aktivere modtagelse af e-fakturaer skal din virksomheds CVR-nummer være tastet ind i dine stamoplysninger.
Registrer dig på Peppol netværket
Tryk på det orange tandhjul og vælg "Alle indstillinger".
Tryk på "E-fakturering" i menuen til venstre.
Udfyld med fuldenavn og e-mail på dig selv eller en i firmaet som må underskrive.
Tryk på "Registrer dig på Peppol netværket" for at aktivere og oprette et Peppol-ID.
Du modtager nu en mail fra Sproom, som skal underskrives, så de kan verificerer din identitet.
Når du har underskrevet dokumentet, vil dit Peppol-ID være aktivt.
Hvordan ser et Peppol-ID ud?
Dit Peppol-ID er det samme som dit CVR-nummer. Din leverandør skal blot angive dit land og dit CVR-nummer i deres program for at kunne sende dig en e-faktura via Peppol.