e-copedia
Om Databehandleraftale (DPA)
Hvad er en databehandleraftale, og hvad betyder den for mig?
DPA står for “Data Processing Agreement”, eller Databehandleraftale på godt dansk. Du skal, i forhold til databeskyttelsesforordningen (GDPR), have en databehandleraftale mellem din virksomhed og e-conomic, da din virksomhed er dataansvarlig i forhold til de personoplysninger, som e-conomic behandler på din virksomheds vegne. Databehandleraftalen fungerer som en instruktion til os i, hvorledes vi er forpligtet til at behandle dine samt andre kunders og partneres persondata ordentligt og trygt.
Hvordan ser og opdaterer jeg min databehandleraftale
Du kan som superbruger se databehandleraftalen for din virksomhed inde i systemet.
Til dig, der er superbruger
Når du er logget ind, kan du se, redigere og downloade den under Alle indstillinger → Stamoplysninger inde på din aftale.
Her har du muligheden for at se, opdatere og downloade din databehandleraftale. Du vil få brug for at opdatere din databehandleraftale, hvis du har ændret kontaktinformationer for din virksomhed, eller hvis der sker ændringer i forhold til, hvorvidt I håndterer følsomme personoplysninger.
Til dig, som har en administrator, der betaler dit abonnement
Kun superbrugeren på administratoraftalen kan se, redigere og downloade den under Alle indstillinger → Stamoplysninger inde på din aftale.
Her har administratoren mulighed for at se, opdatere og downloade databehandleraftalen. Du skal opdatere din databehandleraftale, hvis du har ændret kontaktinformationer og/eller navn på din virksomhed.
Til dig, der er administrator
Når du er logget ind på din administratoraftale som superbruger, kan du se din databehandleraftale under dit administrationsmodul. Gå her under Administrator → Stamoplysninger.
Her har du mulighed for at se, opdatere og downloade databehandleraftalen. Du skal opdatere din databehandleraftale, hvis du har ændret kontaktinformationer og/eller navn på din virksomhed. Ligeledes skal aftalen opdateres hvis du eller dine klienter begynder at håndtere følsomme personoplysninger i e-conomic.


Var denne artikel nyttig?
Mange tak.
Vi sætter stor pris på din feedback.
Tak for dit svar. Hvad manglede du?