e-copedia hjælpecenter
Om e-conomic API
Lær, hvordan du bruger e-conomic API til at forbinde dine systemer med regnskabsprogrammet og synkronisere data automatisk.
Introduktion til e-conomic API
API er en forkortelse for det tekniske begreb “Application Programming Interface”. En API er et stykke software, som sørger for, at to forskellige systemer kan “tale” sammen.
Med e-conomics API kan du forbinde din virksomheds systemer (fx lagersystem, webshop, kasseapparat, CRM-system eller noget helt fjerde) med e-conomic regnskabsprogram.
Synkronisering og fordele med e-conomic API
e-conomic API sørger konkret for, at data i din virksomheds andre systemer er synkroniserede med e-conomic (eller omvendt).
Synkroniseringen giver et bedre overblik over forretningen og eliminerer behovet for manuelt at oprette de samme elementer, for eksempel varer, leverandører eller kunder, i flere systemer.
Tip
Relateret:Teknisk hjælp til API og integrationer hvis du bygger eller fejlsøger mod API'et.