e-copedia hjælpecenter
Om e-conomic Løn mobil app
Med e-conomic Løn mobil app kan medarbejdere registrere timer, fravær, kørsel og udlæg direkte fra mobilen.
Customer Training Specialist
Som Customer Training Specialist hos e-conomic arbejder jeg med at skabe tydelig, nærværende og brugervenlig hjælp og er dedikeret til at gøre det nemt og trygt for vores kunder at få succes med e-conomic. Med en baggrund inden for undervisning og betydelig erfaring med økonomisk software, arbejder jeg med at omsætte komplekse regnskabsemner og IT-løsninger til forståelig og anvendelig hjælp, der understøtter selvhjælp og giver kunderne den nødvendige viden i hverdagen. Det sikrer, at de får mest muligt ud af vores løsninger.
Min rolle indebærer en bred vifte af opgaver, herunder udvikling af hjælpeartikler, træningsmateriale og løbende justering af strategier, så materialet fremmer kundetilfredshed og succes. Hjælpen findes i flere formater, blandt andet skriftlige vejledninger, videoer og visuelle forklaringer, så den er let tilgængelig og tilpasset forskellige behov.
For nylig har jeg haft særligt fokus på at designe og integrere ny teknologi og interaktiv læring, som gør det lettere for kunderne at forstå og anvende både nye og eksisterende funktioner. Her tager jeg udgangspunkt i kundernes udfordringer og gør komplekse emner mere overskuelige.
Når jeg ikke udvikler nyt materiale til vores platforme, samarbejder jeg tæt med vores support- og produktteams for at sikre, at vores kunder modtager kontinuerlig support og vejledning i deres rejse med e-conomic.
Introduktion
Med e-conomic Løn mobil app kan medarbejdere hurtigt registrere arbejdstid, fravær, kørsel og udlæg direkte fra mobilen, mens ledere får et enklere godkendelsesflow og administratorer kan gennemføre lønkørsler mere effektivt. Appen samler hele registreringsprocessen ét sted. Medarbejdere kan sende registreringer løbende, følge status på dem og se nye lønsedler direkte i appen. Samtidig bliver godkendte registreringer automatisk overført som en lønkørsel i e-cononic, så du som administrator ikke skal oprette noget fra bunden og den manuelle håndtering bliver reduceret.
- Denne funktion kræver at du bruger e-conomic Løn som dit lønsystem.
Hvad er e-conomic Løn mobil app?
e-conomic Løn mobil app er en app til medarbejdere, administratorer og godkendere, som gør det nemmere at håndtere lønregistreringer i hverdagen. Administratorer og godkendere håndterer opsætning og godkendelse direkte i e-conomic Løn via en browser mens medarbejderen håndterer alt i appen.
Mobilappen giver et bedre samarbejde mellem administrator, virksomhedsejer og medarbejder, ved at skabe et strømlignet overblik der giver hurtigere lønbehandling. Appen består af fire hovedfunktioner (arbejdstid, fravær, kørsel og udlæg) som giver gør lønregistrering let for medarbejderen og giver administrator alle nødvendige oplysninger for at sikre en fejlfri lønindberetning.
Hvad kan medarbejdere bruge appen til?
Registrere arbejdstid
Medarbejdere kan registrere arbejdstimer direkte i appen, herunder normale timer, overtid og øvrige lønarter. Registreringerne sendes automatisk til godkendelse, og medarbejderen kan følge status direkte i appen.
Registrere fravær
Appen gør det nemt at registrere ferie, sygdom og andet fravær direkte fra mobilen. Fravær kan registreres både som enkelte timer og som perioder over flere dage.
Registrere kørsel
Kørsel kan registreres med start- og slutadresse direkte i appen. Appen hjælper automatisk med at beregne afstande og gør det nemt at sende kørselsregistreringer til godkendelse.
Registrere udlæg
Medarbejdere kan tage billeder af kvitteringer og registrere udlæg direkte fra mobilen. Appen scanner automatisk oplysninger som beløb, dato og valuta. Det gør registreringen hurtigere og reducerer behovet for manuel indtastning.
Følge status på registreringer og se lønsedler
Medarbejdere kan altid se hvilke registreringer der afventer godkendelse, hvilke der er godkendt. hvilke der er afvist. Det giver et tydeligt overblik over hele registreringsprocessen. Nye lønsedler bliver samtidigt tilgængelige direkte i appen, hvor medarbejderen kan åbne og hente dem.
Sådan fungerer registreringsflowet
Registreringsappen er bygget op omkring et godkendelsesflow der giver administrator en lønkørsel der er klr til indberetning:
- Medarbejderen sender en registrering fra appen
- Godkenderen modtager registreringen til godkendelse over mail og godkender i e-conomic
- Godkendte registreringer overføres automatisk som en lønkørsel under "Lønindberetning" i e-conomic.
- Registreringerne indgår i den næste lønkørsel
Det giver et samlet og overskueligt flow for alle parter, fra registrering til løn og bogføring.