e-copedia hjælpecenter

Om e‑conomic Løn mobil app

Med e‑conomic Løn mobil app kan medarbejdere registrere timer, fravær, kørsel og udlæg direkte fra mobilen.

Sidst opdateret:
Et portrætbillede af en mand
Authored by August Juul
E-copedia Master
Et portrætbillede af en mand
August Juul

E-copedia Master

Som Customer Training Specialist hos e-conomic arbejder jeg med udvikling, vedligeholdelse og kvalitetssikring af læringsindhold, der understøtter kundernes forståelse og anvendelse af vores program. Jeg bidrager til at skabe sammenhængende og brugervenlige læringsoplevelser på tværs af kanaler som e-copedia, chatbotten og onlinekurser, med fokus på relevans, tilgængelighed og høj faglig kvalitet.

 

Jeg udvikler og opdaterer vejledninger og læringsindhold i tæt samarbejde med relevante teams og omsætter læringsbehov til konkrete løsninger. Med afsæt i brugerfeedback og anvendelsesindsigter sikrer jeg, at indholdet er opdateret, let tilgængeligt og understøtter en effektiv læringsoplevelse for vores kunder.

Introduktion

Med e‑conomic Løn mobil app kan medarbejdere hurtigt registrere arbejdstid, fravær, kørsel og udlæg direkte fra mobilen, mens ledere får et enklere godkendelsesflow og administratorer kan gennemføre lønkørsler mere effektivt. Appen samler hele registreringsprocessen ét sted. Medarbejdere kan sende registreringer løbende, følge status på dem og se nye lønsedler direkte i appen. Samtidig bliver godkendte registreringer automatisk overført som en lønkørsel i e‑conomic, så du som administrator ikke skal oprette noget fra bunden og den manuelle håndtering bliver reduceret.

  • Denne funktion kræver at du bruger e‑conomic Løn som dit lønsystem.

Obs

e‑conomic Løn mobil app er en separat app og skal ikke forveksles med e‑conomic-appen til regnskab. Har du allerede e‑conomic-appen installeret, skal du stadig hente e‑conomic Løn-mobilappen for at registrere timer, fravær, kørsel og udlæg samt se dine lønsedler.

Løn app logo

Hvad er e‑conomic Løn mobil app?

e‑conomic Løn mobil app er en app til medarbejdere, administratorer og godkendere, som gør det nemmere at håndtere lønregistreringer i hverdagen. Administratorer og godkendere håndterer opsætning og godkendelse direkte i e‑conomic Løn via en browser mens medarbejderen håndterer alt i appen.

Mobilappen giver et bedre samarbejde mellem administrator, virksomhedsejer og medarbejder, ved at skabe et strømlinet overblik der giver hurtigere lønbehandling. Appen består af fire hovedfunktioner (arbejdstid, fravær, kørsel og udlæg) som gør lønregistrering let for medarbejderen og giver administrator alle nødvendige oplysninger for at sikre en fejlfri lønindberetning.

Hvad kan medarbejdere bruge appen til?

Registrere arbejdstid

Medarbejdere kan registrere arbejdstimer direkte i appen, herunder normale timer, overtid og øvrige lønarter. Registreringerne sendes automatisk til godkendelse, og medarbejderen kan følge status direkte i appen.

Registrere fravær

Appen gør det nemt at registrere ferie, sygdom og andet fravær direkte fra mobilen. Fravær kan registreres både som enkelte timer og som perioder over flere dage.

Registrere kørsel

Kørsel kan registreres med start- og slutadresse direkte i appen. Appen hjælper automatisk med at beregne afstande og gør det nemt at sende kørselsregistreringer til godkendelse.

Registrere udlæg

Medarbejdere kan tage billeder af kvitteringer og registrere udlæg direkte fra mobilen. Appen scanner automatisk oplysninger som beløb, dato og valuta. Det gør registreringen hurtigere og reducerer behovet for manuel indtastning.

Følge status på registreringer og se lønsedler

Medarbejdere kan altid se hvilke registreringer der afventer godkendelse, hvilke der er godkendt. hvilke der er afvist. Det giver et tydeligt overblik over hele registreringsprocessen. Nye lønsedler bliver samtidigt tilgængelige direkte i appen, hvor medarbejderen kan åbne og hente dem.

Sådan fungerer registreringsflowet

Registreringsappen er bygget op omkring et godkendelsesflow der giver administrator en lønkørsel der er klar til indberetning:

  1. Medarbejderen sender en registrering fra appen

  2. Godkenderen modtager registreringen til godkendelse over mail og godkender i e‑conomic

  3. Godkendte registreringer overføres automatisk som en lønkørsel under "Lønindberetning" i e‑conomic.

  4. Registreringerne indgår i den næste lønkørsel

Det giver et samlet og overskueligt flow for alle parter, fra registrering til løn og bogføring.

Var denne artikel nyttig?