e-copedia hjælpecenter

Godkend bilag via e-mail eller Inbox

Se, hvordan du sender bilag til godkendelse og godkender eller afviser dem direkte i e-conomic Inbox eller via e-mail.

Sidst opdateret:
Skrevet af Anton E

Overblik over bilagsgodkendelse i e-conomic Inbox

I e-conomic Inbox kan dine bilag sendes til godkendelse, enten manuelt eller automatisk via workflows. Denne funktion sikrer, at bilag kan godkendes eller afvises, før de anvendes i bogføringen. For at bruge funktionen skal du sende bilaget til godkendelse hos en specifik bruger. Godkendelsen fungerer ved, at e-conomic sender godkenderen en e-mail, hvor bilaget kan godkendes eller afvises med blot ét klik på computeren eller et enkelt tap på en tablet eller mobiltelefon. Hvis godkenderen allerede er bruger i e-conomic, er det også muligt at godkende bilaget direkte i Inbox. Hvis du har enten Smart- eller Komplet-pakken i e-conomic, kan du bruge Bilags Workflows til at automatisere både godkendelsesflow og den generelle håndtering af dine bilag.

Godkendelse af bilag via e-mail

Når I modtager et nyt bilag, har alle med adgang til jeres Inbox mulighed for at sende bilaget til godkendelse hos en af aftalens valgte godkendere. Godkenderen vil derefter modtage en mail (som vist nedenfor), hvorigennem bilaget kan behandles.

Viser e-mail til godkender med knapperne “Godkend” og “Afvis” – bruges til at godkende eller afvise bilag direkte fra mailen.
Viser e-mail til godkender.

Godkenderen kan afvise eller godkende bilaget ved først at trykke på knappen "Se bilag" i e-mailen og derefter vælge enten "Godkend" eller "Afvis".

Viser godkendelsesvisningen for et bilag i godkendelsesflowet – bruges til at godkende eller afvise bilaget og tilføje en note.
Viser godkendelsesvisningen for et bilag i godkendelsesflowet – bruges til at godkende eller afvise bilaget og tilføje en note.

Hvis bilaget allerede er blevet godkendt eller afvist, ser godkenderen i stedet for knapperne, hvem der har godkendt bilaget, og hvornår godkendelsen fandt sted.

Viser status på et godkendt bilag i godkendelsesflowet via mail – bruges til at se, hvem der har godkendt bilaget og hvornår.
Viser status på et godkendt bilag i godkendelsesflowet via mail – bruges til at se, hvem der har godkendt bilaget og hvornår.

Godkendelse af bilag direkte i e-conomic Inbox

Hvis godkenderen er oprettet som bruger i e-conomic, kan bilaget godkendes direkte i Inbox. Disse bilag, der afventer godkendelse, findes i mappen "Afventer godkendelse" i Inbox. Du kan godkende bilag fra oversigten ved at markere ét eller flere bilag og derefter klikke på ikonet "Godkend dokument". Alternativt kan du godkende et bilag ved at klikke dig ind på det ønskede bilag og derefter klikke på knappen "Godkend dokument".

Var denne artikel nyttig?