e-copedia hjælpecenter

Modtag e-fakturaer i e-conomic

Lær at aktivere og modtage e-fakturaer i din e-conomic Inbox via CVR, EAN eller Peppol, og se, hvordan du modtager e-fakturaer på dit abonnement.

Sidst opdateret:
Skrevet af Anton E

I denne artikel forklares hvad modtagelse af e-faktura er, og hvem der kan modtage dem i deres Inbox. Du kan modtage e-fakturaer direkte i din Inbox, og det kræver blot, at du aktiverer modtagelse af e-fakturaer i din e-conomic-aftale.

Alle e-conomic kunder med et gyldigt dansk CVR-nummer kan vælge at modtage e-faktura. Som kunde hos e-conomic har du tre muligheder for at aktivere denne funktion.

Typer af e-faktura

Først kan alle e-conomic kunder få deres CVR-nummer registreret i NemHandel-registeret, hvor leverandører kan sende e-fakturaer til det registrerede CVR-nummer, som derefter modtages i Inboxen.

Derudover har du også mulighed for at tilknytte et EAN-nummer til dit CVR-nummer i NemHandel-registeret. Dette er ikke anderledes end at modtage e-faktura via CVR-nummer. Dog findes der nogle få regnskabsprogrammer i Danmark, som kun kan sende e-fakturaer til et EAN-nummer.

Den tredje mulighed er at aktivere en Peppol-ID. Peppol er et internationalt netværk, hvor man også kan sende og modtage elektroniske dokumenter.

Hvorfor er e-faktura bedre end e-mail?

En e-faktura er ikke en e-mail, det er ikke en PDF-fil og det er helt sikkert ikke en printet faktura, der dumper ind i din postkasse.

Den korte forklaring er, at e-fakuraer er en slags tekstfil, som indeholder struktureret data.
e-fakturaer en del af en standard for elektroniske regnskabsdokumenter, hvor alle informationer lige fra fakturanummer til betalingsdato bliver stillet op i formatet OIOUBL, der er officielt vedtaget og universelt understøttet.

Det skaber fælles retningslinjer for, hvordan en faktura er struktureret, så du kan føle dig sikker på at information opfattes ens mellem afsender og modtager fordi varelinjer, leveringsteder, referencer og noter mv. bliver udfyldt i felter som både afsender og modtager forstår. Som modtager, betyder denne sikkerhed, at du undgår tastefejl og sparer tid, fordi al den information, du skal bruge, er tilgængelig i den faktura du modtager.

Modtagelse af e-faktura fra e-conomic

De ovenstående punker er forklare modtagelse af e-faktura fra leverandører, hvorimod at punktet her, forklare processen til hvordan at du sætter din e-conomic aftale op, til at modtage e-faktura fra os på dit abonnement.

Sæt din aftale op til at modtage e-faktura fra e-conomic

Hvis du ønsker at få sat din aftale op til at blive faktureret via EAN, så skal du følge proceduren her:

1. Superbruger på aftalen skal skrive til bogholderiet på mailen: bogholderi@e-conomic.com.

2. Mailen skal indeholde kundens aftale nummer, EAN nummer samt navn og mail på kontaktperson.

OBS. Vi kan ikke sende e-faktura til kunden via CVR eller PEPPOL, men kun via EAN.

Var denne artikel nyttig?