e-copedia hjælpecenter

Opsæt webhooks til integrationer

Lær at opsætte og integrere Webhooks i e-conomic, så dine eksterne systemer automatisk får besked, når der sker ændringer i din aftale.

Sidst opdateret:
Skrevet af Anton E

Hvad er et Webhook i e-conomic?

Et Webhook er en meddelelses-service, som anvendes i e-conomic.

Webhooks giver automatisk besked, når visse ting sker i e-conomic. Disse begivenheder inkluderer, når en faktura eller kassekladde bogføres, eller når en kunde eller vare opdateres.

En Webhook-besked anvendes typisk af et eksternt system, der er integreret med e-conomic, for at undgå at skulle bruge ressourcer på konstant at kontrollere, om noget har ændret sig i e-conomic-aftalen.

Procedure for oprettelse af Webhooks i e-conomic

Følg denne procedure for at oprette et Webhook i e-conomic:

  1. Tryk på det orange tandhjul, og vælg derefter "Alle indstillinger".

  2. Tryk på "Udvidelser" i menuen til venstre.

  3. Tryk på "Webhooks" for at åbne Webhooks-vinduet.

  4. Tryk på "Nyt webhook", og udfyld derefter de nødvendige felter for opsætningen.

  5. Vælg "Gem" for at gemme det nye webhook, eller vælg "Gem og ny" for at fortsætte med at oprette yderligere webhooks.

Viser oprettelsesvinduet for et nyt webhook i Webhooks – bruges til at oprette et nyt webhook.
Viser oprettelsesvinduet for et nyt webhook i Webhooks – bruges til at oprette et nyt webhook.

Tekniske ressourcer og ekspertise for Webhooks

Da anvendelsen af e-conomic Webhooks kræver teknisk snilde, anbefales det at alliere sig med en udvikler for at implementere Webhooks.

Du kan finde mere information om Webhooks i e-conomic på vores hjemmeside for udviklere: www.e-conomic.com.

Du kan også læse mere om Webhooks generelt på www.webhooks.org.

Var denne artikel nyttig?