e-copedia hjælpecenter
Opret og godkend km-registreringer
Lær hvordan du opretter nye km-registreringer og godkender kørsel for dine medarbejdere i Projektstyring.
Introduktion
Denne guide vejleder i, hvordan du opretter en ny km-registrering samt godkender registreringer for den enkelte medarbejder i systemet. Bemærk, at denne funktionalitet kræver tillægsmodulet Projektstyring.
Oprettelse af KM-registrering i Projektstyring
Sådan opretter du en ny km-registrering:
Tryk på fanen "Projekter".
Vælg "Medarbejdere" under "Øvrig opsætning" i menuen til venstre.
Tryk på linjeikonet "Km-registrering" til højre for den relevante medarbejder.
Viser linjeikonet "Km-registrering" i medarbejderoversigten – bruges til at oprette en ny km-registrering for den valgte medarbejder. Tryk på "Ny km-registrering".
Udfyld alle felter i vinduet 'Ny km-registrering' med de korrekte oplysninger.
Viser vinduet 'Ny km-registrering' i Projekt-modulet – bruges til at oprette en ny registrering af kørte kilometer. Opret km-registreringen ved at trykke på "Gem".
Kost- og salgspriser for km-registreringer skal være opsat i Projektstyring-modulet for, at km-registreringen registreres med en pris.
Godkendelse af KM-registreringer
Følg disse indledende trin for at få adgang til registreringsoversigten for godkendelse:
Åbn fanen "Projekter".
Vælg "Medarbejdere" under "Øvrig opsætning" i menuen til venstre.
Tryk på linjeikonet "Km-registrering" til højre for den relevante medarbejder.
Tryk på den dato, uge eller måned, du ønsker at godkende registreringer for.
Godkend individuelle registreringer
For at godkende individuelle km-registreringer:
Vælg de specifikke km-registreringer, der skal godkendes, ved at markere dem med flueben i boksen til højre.
Tryk på "Godkend".
Bekræft godkendelsen ved at trykke på "OK" i pop op-boksen. Alle markerede km-registreringer godkendes, uanset om de er synlige i den aktuelle oversigt eller ej.
Godkend alle registreringer for en periode
For at godkende alle km-registreringer for en bestemt periode:
Tryk på "Vælg alle". Alle km-registreringer for den valgte dag, uge eller måned markeres nu automatisk.
Viser 'Vælg alle'-knappen i listen over en medarbejders km-registreringer – bruges til at markere alle registreringer til samlet godkendelse. Tryk på "Godkend".
Viser knappen 'Godkend' i km-registreringer – bruges til at godkende de markerede km-registreringer. Bekræft godkendelsen ved at trykke på "OK" i pop op-boksen. Alle markerede km-registreringer godkendes, selvom de eventuelt ikke er synlige i oversigten.
Bemærkning om ændringer af godkendte registreringer
Godkendte km-registreringer kan ikke ændres efter godkendelse. Hvis der opdages en fejl i en godkendt registrering, skal du derfor minusregistrere den fejlagtige post og oprette en ny registrering.
Tip
OBS. Vi kan ikke registrere KM fra mobilappen, det skal være inde fra hjemmesiden.