- Sådan opretter du en ny postering
- Oversigt over bilagstyper
- Definition af bilagsfelter
- Feltet 'Type'
- Feltet 'Moms'
- Feltet ‘Bilag’
- Feltet ‘Dato’
- Feltet ‘Kontonr.’
- Feltet ‘Debet/Kredit’
- Feltet ‘Beløb’
- Feltet ‘Valuta’
- Feltet ‘Modkonto’
- Feltet ‘Moms, modkonto’
- Feltet ‘Tekst’
- Eksempel: Oprettelse af Finansbilag i Kassekladden
- Eksempel: Oprettelse af Leverandørfaktura i Kassekladden
e-copedia hjælpecenter
Opret posteringer og forstå bilagsfelter i kassekladden
Lær at oprette nye posteringer i kassekladden, og få en komplet gennemgang af de forskellige bilagsfelter og bilagstyper i dit regnskab.
Sådan opretter du en ny postering
Tryk på fanen "Regnskab".
Vælg den kassekladde i menuen til venstre du vil arbejde i, f.eks. Daglig.
Tryk på "Ny postering".
Udfyld felterne - se evt. Oplysninger om felterne nedenfor.
Afslut ved at trykke på "Gem".
Oversigt over bilagstyper
Forskellige typer af bilag, der kan registreres, inkluderer:
Finansbilag
Leverandørfaktura
Leverandørbetaling
Kundeindbetaling
Manuel kundefaktura
Definition af bilagsfelter
Feltet 'Type'
I feltet Type skal du vælge den type bilag, som du vil registrere. Vær opmærksom på, at der er specielle felter, der relaterer sig til den enkelte type postering, du vælger i feltet Type.
Feltet 'Moms'
I feltet Moms skal du vælge den moms, der skal lægges på beløbet. Dette er nødvendigt, hvis den valgte konto ikke allerede er oprettet og foreslår en momskode automatisk. Hvis du ikke ønsker at lægge moms på beløbet, skal du vælge den tomme linje i rullelisten.
Feltet ‘Bilag’
Bilagsnummeret udfyldes automatisk, men kan ændres til et andet nummer på max 9 tal og skal være udfyldt for at oprette posteringen.
OBS: Vedhæftede bilag vil altid vedhæftes til selve bilagsnr så har man flere posteringer med samme bilagsnr i samme regnskabsår vil det vedhæftede bilag fremgå på alle posteringerne.
Feltet ‘Dato’
Indtast bogføringsdatoen.
Feltet ‘Kontonr.’
Indtast det ønskede kontonummer, eller vælg en konto ved at trykke på de tre streger for "Søg på liste".
Feltet ‘Debet/Kredit’
Vælg om beløbet skal debiteres eller krediteres.
Feltet ‘Beløb’
Posteringsbeløbet (bruttobeløbet).
Feltet ‘Valuta’
Vælg den valuta, som beløbet skal bogføres i.
Feltet ‘Modkonto’
Indtast det ønskede modkontonr., eller vælg en konto ved at trykke på de tre streger for "Søg på liste".
Feltet ‘Moms, modkonto’
Vælg en momskode til modkontoen, hvis der skal moms på. Vær opmærksom på, at der ikke skal moms på hvis modkontoen er bankkontoen.
Feltet ‘Tekst’
Skriv en kort posteringstekst. Teksten kan rumme op til 250 tegn.
Eksempel: Oprettelse af Finansbilag i Kassekladden
Mange forskellige regninger, som din virksomhed modtager. Bogføringen af disse udgifter foretages i en kassekladde.
For at registrere disse udgifter skal du oprette en ny postering i kassekladden med typen Finansbilag. Som eksempel tages der udgangspunkt i en regning for køb af benzin, som skal registreres og bogføres.
Valget af bilagstypen Finansbilag i en ny postering angiver, at posteringen skal bogføres som et finansbilag.
Eksempel: Oprettelse af Leverandørfaktura i Kassekladden
Tryk på fanen "Regnskab".
Tryk på "Kassekladder" i menuen til venstre, og vælg den kassekladde, du vil arbejde i.
Tryk på "Ny postering".
Vælg typen "Leverandørfaktura" (Lev.faktura), og udfyld de resterende felter.
Afslut proceduren ved at trykke på "Gem" eller vælg "Gem og ny" for at oprette flere posteringer.
Viser dialogboksen 'Ny postering' i kassekladden – bruges til at oprette en leverandørfaktura.
Tip
INFO:
Finansbilag bruges oftest til at bogføre enkeltstående udgifter som er betalt med det samme, mens at leverandørfaktura oftest bruges til gentagende udgifter, hvor at leverandørstyring ville være relevant.