e-copedia hjælpecenter

Rediger din profil på e-conomics revisorliste

Lær hvordan du redigerer din profiltekst og vælger dine ydelser på e-conomics revisorliste, så potentielle kunder nemt kan finde dig.

Sidst opdateret:
Skrevet af Peter Smidt-Nielsen

Redigering af Hjemmesidetekst i e-conomics Revisorliste

Administratorer kan selv indsætte den profiltekst, der vises på e-conomics offentlige revisorliste, når potentielle og eksisterende kunder søger administratorer frem.

Sådan skriver du din hjemmesidetekst:

  1. Log ind på din administratoraftale.

  2. Vælg "Hjemmesidetekst" i menuen til venstre under "Administratorer".

  3. Tryk på blyantikonet til højre for det felt, du ønsker at redigere.

Du kan skrive din tekst i fed skrift ved at bruge koden [b]Din tekst[/b] - se eksempel i "Brødtekst 1".

Du kan skrive din tekst i kursiv skrift ved at bruge koden [i]Din tekst[/i] - se eksempel i "Brødtekst 2".

Du kan indsætte et link til din hjemmeside, hvor det kun er navnet, der fremgår, ved at bruge koden [url=Dit fulde link]Navnet der skal stå[/url] - se eksempel i "Brødtekst 3".

Viser siden Hjemmesidetekst i Administrator-modulet – bruges til at redigere de tekster, der vises i revisorlisten.
Viser siden Hjemmesidetekst i Administrator-modulet – bruges til at redigere de tekster, der vises i revisorlisten.

Søgemaskiner foretrækker tekst på omkring 250 ord, og at teksten ikke kan findes andre steder. Hvis du kopierer en tekst fra din administratorside, vil det tælle som duplicate content, og du kan risikere, at din side ikke vil blive vist i søgeresultaterne.

Når du har skrevet den tekst, du vil have vist i brødteksten, vil du se teksten med koderne. Har du benyttet fed skrift eller kursiv e.l., vil du kunne se formateringen, når du trykker på "Gem".

Den tekst, du har skrevet, vil fremover blive vist under oplysningerne om dig i revisorlisten. Vores hjemmeside opdateres én gang hver tredje time, så der kan gå lidt tid, før dine ændringer er synlige.

Viser en revisorprofil i Revisorlisten – bruges til at se, hvordan den redigerede hjemmesidetekst præsenteres for kunder.
Viser en revisorprofil i Revisorlisten – bruges til at se, hvordan den redigerede hjemmesidetekst præsenteres for kunder.

Angivelse af Ydelser og Specialer til Revisorlisten

Ved at registrere dine ydelser, det vil sige de e-conomic specialer du kan tilbyde potentielle og eksisterende kunder, kommer det frem på e-conomics revisorliste.

Hvis en kunde har brug for en administrator, der er god til lagermodulet eller til design og layout, kan de finde frem til dig ved at søge på de angivne ydelser.

Sådan angiver du hvilke ydelser du tilbyder:

  1. I menuen til venstre trykker du på "Administrator".

  2. Tryk dernæst på "Services".

  3. Sæt flueben ved de ydelser du tilbyder.

Administratorer skal have valgt mindst én ydelse, før de er synlige på e-conomics revisorliste.

Var denne artikel nyttig?