e-copedia hjælpecenter
Rackbeat: Min faktura overføres ikke til e-conomic
Hvis du oplever at din faktura ikke bliver overført fra Rackbeat til e-conomic kan der være flere årsager bag som du nemt kan løse.
Customer Training Specialist
Som Customer Training Specialist hos e-conomic arbejder jeg med at skabe tydelig, nærværende og brugervenlig hjælp og er dedikeret til at gøre det nemt og trygt for vores kunder at få succes med e-conomic. Med en baggrund inden for undervisning og betydelig erfaring med økonomisk software, arbejder jeg med at omsætte komplekse regnskabsemner og IT-løsninger til forståelig og anvendelig hjælp, der understøtter selvhjælp og giver kunderne den nødvendige viden i hverdagen. Det sikrer, at de får mest muligt ud af vores løsninger.
Min rolle indebærer en bred vifte af opgaver, herunder udvikling af hjælpeartikler, træningsmateriale og løbende justering af strategier, så materialet fremmer kundetilfredshed og succes. Hjælpen findes i flere formater, blandt andet skriftlige vejledninger, videoer og visuelle forklaringer, så den er let tilgængelig og tilpasset forskellige behov.
For nylig har jeg haft særligt fokus på at designe og integrere ny teknologi og interaktiv læring, som gør det lettere for kunderne at forstå og anvende både nye og eksisterende funktioner. Her tager jeg udgangspunkt i kundernes udfordringer og gør komplekse emner mere overskuelige.
Når jeg ikke udvikler nyt materiale til vores platforme, samarbejder jeg tæt med vores support- og produktteams for at sikre, at vores kunder modtager kontinuerlig support og vejledning i deres rejse med e-conomic.
Introduktion
I Rackbeat kan du vælge at du gennem din integration med e-conomic får dine fakturaer automatisk overført til e-conomic som enten kladder hvorefter de bogføres, eller som allerede bogførte fakturaer.
Hvis du oplever at overførslen ikke gennemføres kan der være flere årsager bag, alt efter om det er et enkelt tilfælde eller et gentaget problem. Hvis dine fakturaer generelt ikke overføres til e-conomic som forventet, skyldes det ofte forkerte integrationsindstillinger. Hvis du oplever, at en enkelt faktura ikke bliver overført, kan det skyldes manglende eller spærrede oplysninger i e-conomic. Det kan eksempelvis være en spærret kunde eller vare som gør at den enkelte faktura ikke overføres automatisk.
Sådan løser du generelle udfordringer med dine fakturaer aldrig overføres
- Tryk på på dit virksomhedsnavn i øverste højre hjørne og vælg "Virksomhedsindstillinger".
- Vælg "Apps" i menuen til venstre og tryk på "Indstillinger" ud for e-conomic.
- Gå under fanen "Kundefaktura" og sørg for at der er flueben i feltet "Aktiver debitor-integration".
- Du har nu mulighed for at vælge, hvordan fakturaen skal overføres.
- Hvis du sætter flueben i "Bogfør fakturaer i e-conomic ved bogføring i Rackbeat" vil dine fakturaer blive bogført automatisk når de overføres til e-conomic. Hvis du undlader at sætte flueben her vil fakturaer overføres som kladder.
- Husk at gemme indstilingerne ved at scrolle ned og trykke på "Gem indstillinger".
Sådan løser du udfordinger med enkelte fakturaer som ikke overføres
Hvis du oplever, at en enkelt faktura ikke bliver overført, kan det skyldes at noget mangler eller er spærret i e-conomic. Det kan for eksempel være en spærret kunde eller en vare der ikke er oprettet. I sådanne tilfælde er der flere indstillinger du kan tjekke i e-conomic:
✓ Er kunden spærret i e-conomic?
✓ Er alle varer på fakturaen åbne i e-conomic?
✓ Er alle varegrupper oprettet i e-conomic?
✓ Er fakturanummeret anvendt tidligere i e-conomic?
✓ Er det korrekte regnskabsår oprettet?
✓ Er debitorintegrationen slået til?
Når du har identificeret årsagen, for eksempel en spærret vare, kan du åbne varen i e-conomic og derefter overføre fakturaen manuelt.
Sådan overfører du fakturaer fra Rackbeat til e-conomic, manuelt
- Log ind i din aftale hos Lager af Rackbeat.
- Tryk på på dit virksomhedsnavn i øverste højre hjørne og vælg "Virksomhedsindstillinger".
- Vælg "Apps" i menuen til venstre og tryk på "Indstillinger" ud for e-conomic.
- Gå under "Handlinger" og find overskriften "Manuel overførsel af faktura til e-conomic fra Rackbeat".
- I feltet angiver du fakturanummeret på den faktura du skal overføre til e-conomic.
- Tryk derefter på "Send".
- Fakturaen vil nu være overført til e-conomic som en kladde under "igangværende fakturaer" eller som en bogført faktura under "Arkiv".